Lidt mere fra Bundsø

Lille skallesluger-fotos har jeg længe været på jagt efter, specielt hannen har det drillet gevaldigt med at komme nær. Fuglen virker ret sky, færdes ofte alene og er antalsmæssigt heller ikke overvældende – alt i alt en ret dårlig kombination i forhold til fotografering! Nå, men tager man ikke afsted, kommer der i hvert fald intet i hus, så i morges begav jeg mig lidt før solopgang mod Bundsø, et sted jeg efterhånden er blevet ganske glad for at besøge. Her dagens første skud, i den blå time, lige inden solen kom over horisonten:

Billederne kan godt se ud som om de alle er taget fra flydeskjul, men det er ikke tilfældet. Min tørdragt er nemlig i øjeblikket i Tjekkiet for at blive repareret (hvis det da ellers er muligt). Billederne er således alle taget liggende fra bredden. Her magen til hunnen for oven, en svær fugl at eksponere korrekt:

Et par nysgerrige grågæs:

Trods liggende stilling og camouflage-net, var fuglene tydeligt skeptiske, nogle mere end andre. En enlig hvinand valgte hurtigt at fortrække. Her croppet maksimalt:

Arten er svær at komme nær – akkurat ligesom de fleste arter af dyk- og svømmeænder. Men så var jeg pludselig heldig med en anden andrik, der i sin søgen efter føde langsomt havde nærmet sig fra søens nordende uden at tage notits af mig – og så ovenikøbet på det eneste tidspunkt den morgen med en smule sol:

Og her med fangst. En orm? En ål?

Skarven er til gengæld let at komme nær. Jeg blev ikke snydt:

Og hvad med lille skallesluger-fotos? Tja, et par rastede et par timer langt væk fra mig – men da en morgenfrisk hundelufter viste sig, svømmede de initielt noget nærmere, indtil hunnen fik nok og lettede:

Hannen fulgte kort efter trop og fløj en smule nærmere. Billederne er croppet maksimalt og præget af en del støj – der var desværre ikke så meget lys den morgen:

Det er dog, trods afstand og støj, mit indtil videre bedste flugtbillede af hannen af lille skallesluger!

Vi slutter med en bonus. Lidt heldigt hørte jeg, mens jeg faktisk var ved at bryde op, en lappedykker ivrigt kaldende. Jeg fik lagt mig igen og kort efter viste et par af toppet lappedykker sig. Og så skete der noget jeg ikke har set før. En blishøne kom åbenbart for nær det kurtiserende par, hvorfor hannen (næsten) lettede og jog blishønen bort:

Her i fuld fart mod den stakkels høne, der straks tog flugten:

Og nu til det jeg ikke har set før. Magtdemonstrationen blev understreget med en truende og bred positur:

Og her frontalt:

Afstanden var desværre ret stor, men alligevel et fascinerende skue!

Og så kunne forårsfornemmelserne indfinde sig igen:

Hunnen, lidt tættere på:

En dejlig morgen, hvor der kom anstændige sager på kortet.