Endnu en tur med flydeskjulet, som ellers har samlet støv gennem sommeren. Denne gang gik turen til Bundsø i håb om bedre fotos af søens skeænder, der er notorisk svære at komme tæt på. Sidste forsøg gik nogenlunde, men lyset var suboptimalt og der er jo som bekendt altid plads til forbedring.
Der var ret fugletomt i søens sydlige del, så jeg bevægede mig langs bredden nordpå mod “knuden”, hvor der ofte er en del rastende ænder og gæs. Det var der så bare overhovedet ikke denne aften. Gæssene var der skam, men havde valgt at lægge sig midt ude på søen, hvor vandet er for dybt til mig. I stedet bevægede jeg mig tilbage mod sydenden af søen. En gruppe hættemåger (Edit: er rettet fra stormmåger efter en mindre ornitologisk nedsmeltning af undertegnede) rastede i det lave vand, meget tæt på bredden:
Her en ungfugl i flugt – kendes på det blege næb med sort spids og de brunlige strøg i fjerdragten. Jeg gætter på 2K:
En lille flok almindelig ryle fløj forbi i aftenlyset:
Og her et vibepar på rimelig afstand:
Her en artsfælle, hvor lukkertiden er nedjusteret til 1/200s med henblik på at reducere støj. De farvemættede grønne baggrunde er nemlig ret ubarmhjertige hvad netop støj angår. Her taget med iso100. Jeg har i øvrigt konfigureret en “nødknap” på kameraet i tilfælde af pludselig “action” – det er nemlig alt for langsommeligt først at skulle justere lukkerhastigheden op. Et enkelt tryk sætter straks kameraet til kontinuerlig autofokus i wide, F4 og 1/2000s. Så er man rimelig sikker på ikke at misse et eller andet vigtigt fordi man har pillet for meget ved indstillingerne.
Og her kaldende på magen:
En søvnig dobbeltbekkasin var også at finde:
Herefter forlod jeg igen sydenden og koncentrerede mig i stedet om søens mange skarver, som tog sig flotte ud (hvis en skarv da kan det) i det gyldne aftenlys:
Søen huser indtil flere kolonier, billederne her er alle fra søens sydøstlige koloni:
Aftenens eneneste skeand fløj ind på lang afstand. Trods ubevægelighed fra min side – og at fuglen var fløjet ind i området efter min ankomst, blev den alligevel tilsyneladende skræmt af skjulet og lettede kort tid efter igen. Svær fugl!
En fiskehejre var noget mere tillidsfuld:
Og her noget tættere på:
En skarv på aftenfisketur i efterhånden meget lidt lys:
Et flugtskud i noget der nærmede sig tusmørke, da et lavtliggende skylag slugte solen:
Et flugtskud mere fra siden med spil i vingefjerene grundet side/modlys:
Og her i flugt med en del af kolonien i baggrunden:
Et flugtskud mere:
Ganske stemningsfuldt at betragte koloniens beboere:
Dagens sidste skud, hvorefter jeg fik bakset skjulet på land og trillede hjem i tusmørket:
Den kommende uge ser rimelig sort ud i forhold til tid og vejr, men vi må se om det kan blive til et par småture. Måske Gråsten Slotssø, hvor der nærmest dagligt er fouragerende fiskeørne. De hvidvingede terner ved Rudbøl Sø trækker også – men det kniber gevaldigt med tid.