Efter at have været vidne til tårnfalkenes herlige luftakrobatik ved Sønderborg Slot forleden, tog jeg i dag tilbage til Sønderborg efter mere. Første stop var stranden, hvor der igen sås edderfugle, et godt stykke ude:
Jeg stod og observerede dem lidt og lagde mærke til, at de regelmæssigt svømmede ind kystnært, hentede sig et par blåmuslinger og herefter svømmede lidt ud igen og rastede – vel cirka 100 meter fra kysten. Jeg valgte at sætte mig i sandet et passende sted og afvente. En trio af duer søgte føde i vandkanten:
Efter lidt tid kom den lille gruppe edderfugle på billedet foroven lidt nærmere ind:
Det kan ikke have været mere end en meter dybt – en smal sag for edderfuglen, der let kan dykke 20 meter ned efter muslinger.
Efter at have hentet fangsten op rystes det hele – så falder de fleste småsten af:
Og så kan resten sluges:
Der skal nogle muslinger til – en edderfugl spiser flere kg om dagen(!). Muslingerne knuses i kråsen og derfor er det også godt at nogle småsten af og til sluges med – de hjælper til i “kråsekværnen”.
Efter fangst og måltid svømmede de typisk lidt ud igen og pudsede fjer:
Ved slottet fandt jeg hurtigt tårnfalkeparret, siddende i et træ:
En forsvandt og kom ikke lang tid efter tilbage med en friskfanget mus, som enten blev fortæret hurtigt ellers måske gemt til senere – pludselig var den i hvert fald væk:
Kort efter fornøjede parret sig i træet:
Hunnen satte sig herefter i fordybningen i muren og nettede sig lidt:
Der gik dog ikke længe før det var tid til en tur mere:
Nu var det hannens tur til at sunde sig lidt. Den fortrak tilbage til træet, pudsede fjerene og sendte mig et lidt træt blik:
Men det var ikke ovre endnu. Hunnen satte sig efter få minutter på taget af slottet og kaldte ivrigt – og kort efter kunne 3. akt begynde:
Så var det også slut! Parret fandt sig en gren hver i træet og sad begge meget stille. Skyer drev ind over slottet og en mild regn sendte mig hjemad mod Høruphav.