Bjergirisker og en tårnfalk

Nåede forleden akkurat til Trillen inden solnedgang, men et næsten sort skydække levnede ikke den vigende sol mange chancer for at oplyse en lille gruppe fouragerende bjergirisker. Begge billeder således taget med henholdsvis iso 8000 og 10000(!):

Bjergirisker, Trillen.

De tre fugle til venstre i billedet må være 2 hunner med en han i midten – ses på det mere rustrøde indtryk på hoved og (ikke synlig her) overgump.

Bjergirisk, han, holder udkig.

Læg også mærke til det gule næb. Om sommeren er det mere gråt og kan derfor vanskeliggøre at skelne arten fra gråsisken.

I tirsdags var jeg et kort smut forbi Birkepøl, hvor der var meget stille fuglemæssigt. En tårnfalk musede ivrigt men formåede ikke at skubbe vindmøllen igang:

Tårnfalk, Birkepøl.

I morgen tidlig tager jeg formentlig en tur til Torup Made – tyrene er nu kommet ind i bondemandens lade og væk fra maden, så der nu igen er “fri adgang”. Derudover er det faktisk næsten præcis eet år siden jeg skrev første post på denne blog – som netop også var en tur til Torup Made.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *