Efter arbejde gik jeg mig en lille tur ud mod sandbanken ved Trillen. En del måger og to par gravænder rastede derude i vandkanten, men synes åbenbart jeg så truende ud og lettede længe før jeg kom inden for “fotorækkevidde”. En lille fugl viste sig heldigvis lidt mere tillidsfuld:
Billedet ser farvemanipuleret ud – men det er det faktisk ikke! Den “gyldne time” – altså timen lige efter og lige før henholdsvis solopgang og -nedgang er ofte det bedste tidspunkt at fotografere på, idet farverne fremhæves og kontrasterne dæmpes. Jeg forsøgte at snige mig tættere på, men kom ikke ret meget nærmere inden fuglen fortrak:
Ovenstående billede har faktisk fået dæmpet farvemætningen i forhold til “originalen”! I retning mod Sønderborg spillede landskabet med de dramatiske muskler:
En trio af gråænder kom flyvende ind for at nyde solnedgangen:
Længere ude i retning mod Kegnæs, bemærkede jeg et par toppede lappedykkere fouragere i aftenlyset. Jeg besluttede mig for at blive hvor jeg var, liggende bag en lille forhøjning, i håbet om de ville nærme sig stille og roligt. Efter en stund dukkede en knopsvane pludseligt op, lydløst og ganske nært:
Lige bagefter kom formentlig magen og de gav sig herefter god tid til skiftevis at søge føde og betragte mig – der lå og nød den stille aften og det flotte par:
Lappedykkerne kom ikke ret meget nærmere, men forblev et godt stykke ude i retning mod nordsiden af Kegnæs med vindmøllerne i baggrunden:
