Et teknisk uheld kommer sjældent alene: Først fugt i objektivet (som dog ser ud til at være væk efter min “ris-kur”) og nu en defekt mekanisk shutter på mit kamera. Jeg er ret sikker på den aldrig har fungeret, da jeg først for nyligt har afprøvet den. Jeg har således indtil nu udelukkende brugt elektronisk shutter, men har valgt at sende kameraet til reparation, mens garantien fortsat gælder. Dette selvfølgelig i forhold til et eventuelt senere videresalg, hvor det nok ikke er specielt tillokkende at købe et brugt halvdefekt kamera! Imens må jeg nøjes med min kones kamera, som er ganske udmærket – det er nemlig mit tidligere benyttede!
Her en rørhøg taget med netop min gamle model, ved Bundsø i en re-redigering. Først det uredigerede skud:
Billedet er taget fra vandet i mit flydeskjul og som det ses var jeg ganske nær. Det tillader et tæt “portræt-crop”, hvor der desuden er justeret for sortniveauer, kontrast samt highlights. Desuden er baggrunden gjort mere spiselig – ved en “omvendt” clarity-indstilling:
Og her en udgave uden fjerresterne på næbbet:
Trods det massive crop (her 2400 pixels på langs) tåler billedet fint at blive “klikket op”. En ganske fint profilbillede af denne unge tillidsfulde rørhøg!
Kameraet skulle være klar igen efter cirka 4 uger hos reparatøren. Der er nu gået en. Suk.
2 thoughts on “Flere tekniske problemer”
Fine billeder hvem du end er, fortæl gerne mere om dig selv og dit udstyr.
Tak for det Freddy. Lidt om hvem jeg er og udstyr ses i “profil”. Og ellers er der en del indlæg spredt i bloggen omhandlende udstyr. Vh. Johan.