Lappedykkere uden afkom, med en gulbug som trøstpræmie

Det lykkedes at få mast mig ud af sengen omkring kl 4 og få søsat en lidt bøvlet morgentur komplet med flydeskjul, lappet tørdragt (der heldigvis holdt vand(et ude)) samt naturligvis kamera. Først en kort køretur efterfulgt af en noget længere travetur med ret tung bagage ud til et lille vådområde på Midtals, hvor jeg tidligere år har set ynglende gråstrubet lappedykkere. Jeg fandt hurtigt frem til et par eksemplarer, efter jeg havde fået søsat skjul, kamera og mig selv. Her en flyvende en af slagsen taget på meget lang afstand:

Og så var det ellers om at benytte den sædvanlige teknik med langsomt at bevæge sig nærmere, vekslende med stillesiddende pauser – som lige netop på denne lokalitet er ret anstrengende grundet en meget lav vanddybde. Anstrengelserne bar dog frugt. Her et flot eksemplar rimeligt tæt på:

Lappedykkere er ret tillidsfulde er min erfaring. I forhold til ænder er de nærmest tamme! Og nysgerrige – de svømmer ofte ganske tæt på skjulet og ser en an:

Her det ene af de to par jeg så på lokaliteten:

Reder så jeg dog ingen af, hvilket egentlig var underligt. Sidst jeg besøgte stedet kunne jeg nemlig på lang afstand se flere aktivt redebyggende fugle. Måske sabotage fra de mange blishøns der også findes på stedet?

For oven og for neden ses et eksemplar svømmende rundt i vandpileurt – der ikke er sprunget ud endnu. Det varer lige nogle uger endnu.

Ellers var der meget stille fraset blishøns, som jeg denne gang ikke tog billeder af.

Efter at have pakket skjulet sammen, hørte jeg på gåturen mod bilen en højt syngende gulbug – en art jeg faktisk indtil i dag ikke havde formået af fotografere. Fuglen lod sig tydeligt høre, men sad godt skjult i noget tæt budskads. Lidt forsigtigt doseret playback fik den straks ud af busken:

Her flyvende direkte mod fotografen:

Fuglen benyttede konstant to sangposter. Her et meget heldigt skud på vej til post nummer to:

Et meget fascinerende sang med mange meget forskelligartede lyde. En lille del af sangen kan faktisk lyde som et falkekald, mens lange sekvenser mest minder om et “pivedyr”:

Her et nænsomt beskåret skud, med fuglen i dens rette omgivelser:

Fin lille tur, der ikke gik som forventet. Som sædvanligt!