Hartsø på Kegnæs var en oprindelig pæn stor sø med tilhørende rørskov, der dog i dag er væsentlig mindre grundet aktiv bortpumpning af vand. Om sommeren bliver den angiveligt reduceret til en forvokset vandpyt – men selv på denne årstid er det ikke imponerende mængder vand den huser:
Der var til gengæld masser af fugle, der ikke lod sig synderlig påvirke af min tilstedeværelse. Der blev naturligvis som altid holdt behørig afstand – skjul havde jeg nemlig intet af. En fremmed gæst fra de varme lande viste sig frem:
Sortsvanen regnes for invasiv og kommer oprindeligt fra Australien. De har så til gengæld problemer dernede med indførte knopsvaner. Noget for noget! Mest var det dog gæs der skræppede om kap. Tre sangsvaner fløj ind fra nord i flot formation og sluttede sig til den voksende flok:
Solen tittede frem af og til og en spurvehøg fløj tværs over søen i jagt på et eller andet – som den dog ikke fik, så vidt jeg kunne se. Det gik så stærkt at jeg ikke fik fumlet arme, hænder og kamera på plads i tide. Kort tid efter fløj det meste af gæssene forskræmte op – efter en havørn fløj ind fra nord:
Den satte sig til rette på en lille “ø” næsten helt ovre på vestbredden af søen, desværre et godt stykke væk fra min position:
Så er det godt man kan croppe – selvom kvaliteten selvfølgelig lider meget:
Kort tid efter ankom endnu en havørn, en lidt større “model” så jeg gætter på en hun:
Den blev kun få minutter og fløj så væk i nordøstlig retning, hvorefter den tilbageværende ørn gik i gang med, hvad der lignede en særdeles grundig “vingevask” – som tog cirka tre kvarter – før den også drog bort i samme retning som magen(?). Sådan er det med fugleture – man ved aldrig hvad der kan ske og ofte sker der faktisk ikke noget som helst. Ikke i dag! Nedenfor et udvalg af dagens mange billeder – det er nemlig svært ikke at trykke på udløseren med havørne i sigte – også selvom de er (alt for) langt væk!
