Husrødstjert i Sønderborg

En lille serie af fotos taget i et af Sønderborgs industrikvarterer, hvor et par af husrødstjert også i år er ynglende. Så sent på året, må det dreje sig om kuld nummer to, måske endda tredje kuld. Her hunnen på udkig efter egnet føde – og måske fotografer:

Husrødstjert, Sønderborg.

Arten holder typisk til i netop industrikvarterer eller havneområder – der tjener som erstatning for artens oprindelige levested, nemlig bjerglandskaber i centraleuropa. Et hustag kan åbenbart også godt gøre det ud for en slags klippe:

Husrødstjert, Sønderborg.

Føden søges på jorden, men også på mere virtuos facon. Den her slap væk:

Husrødstjert, Sønderborg.

I modsætning til dette lille insekt:

Husrødstjert, Sønderborg.

Med industrikvarterer som typisk ynglehabitat, bliver billederne lidt mere rå og urbane. Her hunnen på udkig:

Husrødstjert, Sønderborg.

Hannen søgte oftest føde fra jorden. Her på vej tilbage til en udsigtspæl:

Husrødstjert, Sønderborg.

Jeg forholdt mig blot i ro og ventede lidt længere borte langs hegnet. Fuglen kom efterhånden ganske tæt på:

Husrødstjert, Sønderborg.

Her i modlys i flot fuldt “udfoldet” positur:

Husrødstjert, Sønderborg.

Nedenfor hannen i take-off-øjeblikket fra en af hegnspælene. Kameraet formår meget sjældent at fastholde fokus i den slags situationer – og det lykkedes som det ses heller ikke helt her:

Husrødstjert, Sønderborg.

Her lykkedes det til gengæld med et flugtskud af hunnen, dog uden insekt. Billedet er beskåret betydeligt, men det går lige:

Husrødstjert, Sønderborg.

Mon ikke parret og dets 2, muligvis 3 unger, snart trækker videre sydpå. Vi får se – enkelte fugle af arten overvintrer dog også.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *