Fredag efter arbejde kørte jeg alene mod Rømø – begge børn og min kone var nemlig udenbys og det skulle naturligvis udnyttes! Jeg nåede først frem omkring halv otte og resten af aftenen gik med at sondere terrænet på og omkring Sønderstrand. Målet var hvidbrystet præstekrave, som jeg havde læst mig frem til ynglede et eller andet sted på stranden.
Sporene på billedet er efter “kites” – slæder på hjul med store sejl, der i høj fart suser rundt på sandet. Bagest ses klitdiget, som jeg gik ud til i solnedgangen – men desværre uden at lokalisere nogle præstekraver. Til gengæld mødte jeg en del dværgterner – lyset var dog for sparsomt til fotos. Hjemme igen på mit lille udmærkede værelse “hos Else og Keld”, et hyggeligt b&b, fandt jeg mestendels ved hjælp af DOF-basen frem til lokaliteten af yngleområdet, som viste sig at ligge et godt stykke længere vestpå end først antaget. Og så var det ellers afsted lige før solopgang den følgende morgen. Der er faktisk LANGT derud – det ser egentlig ikke så slemt ud, når man står på parkeringspladsen ved Sønderstrand og kigger ud mod klitdiget, men når man så spadserer derudad bemærker man hurtigt, hvor langsommeligt diget nærmer sig. Jeg nåede således ikke ud til det indhegnede område (som heldigvis lå, hvor jeg forventede det!) før en halv times tid efter solopgang. Jeg fandt et passende sted at lægge mig i sandet lige uden for indhegningen – og så ellers vente og håbe. En præstekrave viste sig ret hurtigt, men det var en mere almindelig af slagsen:
Men så var der pludselig aktivitet bag totterne af marehalm:
Flere af individerne gik heldigvis i min retning og fri af krattet:
Bemærk den flotte knivmusling ved siden af fuglen foroven.
Indhegningen rummer også i år ynglende dværgterner:
Der findes få pletter med uforstyrret strand i Danmark, så indhegningen har været nødvendig for at skærme fuglene mod løse hunde, løbske badebolde, sandslotte med tilhørende børn, etc!
Hannen er let at kende med en tydelig sort plet i panden. De lidt ældre får efterhånden rødbrun kalot.
En dværgterne kom pludselig flyvende ind over min position, skarpt forfulgt af et par artsfæller:
Som det ses havde den et eller andet i næbbet, som åbenbart vakte misundelse. Et andet billede afslørede fangsten:
Det ligner umiddelbart yngel af en eller anden fladfisk.
Jeg blev liggende en times tid vil jeg tro. Skjul havde jeg intet af, men præstekraverne var ikke synderlig generet af min tilstedeværelse.
På vej tilbage mod parkeringspladsen sad et enkelt individ og poserede flot foran klitdiget:
En dejlig tur med en del kilometer i benene og anstændige fotos. Helt tæt på kom de aldrig – det kræver nok et skjul, som jeg altså denne gang ikke havde taget med. Måske en tur mere næste år – med skjul!