I morges kom jeg afsted en lille times tid før solopgang og turen gik denne morgen til Lillehav ved Augustenborg – kun godt 10 minutter væk i bil. Jeg havde flydeskjulet med i oppustet tilstand i bilen, det går lige akkurat såfremt sæderne lægges ned:
På den måde er man lidt hurtigere i vandet – selvom selve skjulet selvfølgelig først sættes på efter man har bakset pontonerne ud af bilen!
Billedet for oven er i øvrigt taget som det sidste billede på turen – lige før det igen gik hjemad. Vejret kom noget trist og gråt fra start:
Et par toppede lappedykkere dansede deres forunderlige parringsdans i vestenden af Lillehav – uheldigvis, da jeg, som det måske ses, befandt mig i østenden! En skarv i pragtdragt fløj forbi:
Solen kom langt om længe frem og oplyste et par lille skalleslugere fouragerende langs den nordlige bred – desværre også meget langt væk fra mig og mit skjul:
Ovenfor ses billedet før en beskæring ud over al rimelighed – jeg plejer at holde mig til minimum 3200 pixels på langs. Nedenfor den hårdt croppede udgave svarende til 1920 x 1280:
Hurra for mange megapixels!
En lille lappedykker var ret ligeglad med mig og mit skjul. Egentlig pudsigt som fuglene reagerer forskelligt og ofte uforudsigeligt. Lille lappedykker er efter min erfaring særdeles sky og dykker straks når man forsøger at nærme sig – for så at dukke op forbavsende langt væk fra neddykningsstedet. Men skjulet er de meget tillidsfulde overfor – mens andre arter er langt mere skeptiske.
Et hvinandepar holdt også til i nærheden af skalleslugerne – og noget var i gære:
Hunnen kom langsomt svømmende mod hannen i en noget “flad” svømmestil. Det gik ikke ubemærket hen:
Efter der var hilst pænt på hinanden skulle hannen også lige vise sig frem:
Også så kunne parringen ellers begynde:
Under akten tog hannen pludselig fat i nakken på hunnen og trak til:
Og sådan forbundet, sikkert indtil flere steder, fortsatte seancen et minuts tid:
Billederne i er øvrigt croppet lige så hårdt som skalleslugeren foroven – det var ikke muligt at komme nærmere, da det krævede at jeg skulle krydse udløbet fra Mjangdam – og der var for dybt! For de mere fotonørdede kan tilføjes, at især hannen med sin meget kontrastrige fjerdragt faktisk er ret svær (umulig?) at eksponere korrekt – enten brændes øjne eller de hvide partier af – ellers også undereksponeres de sorte partier betydeligt. Man kan dog med moderne sensorer ordne det meste i billedbehandlingen efterfølgende: cirka 2 stops overeksponering kan godt reddes uden informationstab og ditto undereksponering. Og hvor det førhen var mindre støjinducerende at eksponere de mørke partier korrekt i kameraet i stedet for at korrigere efterfølgende, er dette heller ikke længere tilfældet med moderne kameraer. Det er næsten for nemt efterhånden! (altså bortset lige fra det der med at finde fuglene og komme tæt på…)
Den lille lappedykker kom efter lidt tid retur – denne gang med formentlig magen:
Der var i det hele taget amoriner i luften. Et par af grågæs svømmede også ganske nær – efter at have jagtet hinanden lidt rundt på vandet i kådhed:
En landing ikke langt fra mig:
Og så må vingerne jo rystes efterfølgende:
Egentlig ret utroligt at sidde i skjul i et par timer i Lillehav uden et eneste billede af en troldand – stedets “signaturfugl” og som i vintertid typisk ses i hundredvis. De forblev bare alle i vestenden. Jeg prøver nok en tur mere – og denne gang på nordsiden af å-indløbet. Der burde være mulighed for nogle bedre billeder af hvinænderne og ikke mindst lille skallesluger, som jeg synes er en herlig original af udseende. Og så kommer der vel også en troldand forbi!