Weekenden stod på en tur til sommerhuset for at få vores flydebro på land – den har nemlig slet ikke godt af is, som for et par år siden faktisk ødelagde indtil flere bådebroer langs vigens kyst, hvor huset ligger. Jeg skulle selvfølgelig lige forsøge mig med isfuglen igen, hvor jeg fortsat drømmer om både gode flugt- og fiskeskud. Lørdag eftermiddag satte jeg mig klar og efter en god halv time kom fuglen forbi. Vejret var trist med gråt i gråt. Her et stort set ucroppet skud:
Pinden havde jeg sat op kort forinden – men den ryger ned igen. Placeringen er faktisk dårlig i forhold til baggrunden og pinden er heller ikke særlig køn – men det skulle gå lidt stærkt for tiden var knap!
Her øjeblikket efter på vej til en ny position:
Eneste grund til, fuglen er skarp er såmænd min “kløgtige” placering af pinden vinkelret på skudretningen – der således sikrer fuglen befinder sig i nogenlunde samme fokusplan. Her i landingsøjeblikket:
Mit normalt benyttede kamera er fortsat til reparation – men er netop meldt færdigt og jeg forventer at modtage det i næste uge engang. Min ældre model var chanceløs:
Fuglen satte sig efterfølgende på en af de 4 pæle til flydebroen, men lettede efter få sekunder igen:
Igen var kameraet for sløvt, men om min nye model havde klaret opgaven er nu langt fra sikkert. Fuglen “musede” ovenikøbet kortvarigt, men autofokussen insisterede på at fokusere på vandet bag fuglen. Øv!
Jeg drømmer videre. Vi slutter med mit nok indtil videre bedste skud udi kunsten af fange en fiskende isfugl, taget for godt et år siden, samme sted. Der er snydt en smule, for øjet på det oprindelige billede var med lukket blinkhinde:
