I dag tog vi hjem fra sommerhuset efter knap 1 uge deroppe. Isfuglen havde vist sig en del i korte blå glimt, når vi stod på vores (stadig!) ramponerede bådebro og betragtede vigens liv. Som altid hørtes først et eller to meget højfrekvente korte “skrig”, hvorefter den som en stålblå jetjager typisk susede forbi i lav højde og høj fart. Så i går morges besluttede jeg mig for at forsøge med skjul fra morgenstunden i håb om at få et par skud i hus. Og der kom faktisk ikke en, men to isfugle forbi – men billederne blev ikke lige som håbet:
Grenen havde jeg selv stukket ned i vandet – men – ikke særlig kløgtigt – placeret på tværs og ikke langs fokusplanet. Billedet for oven er desuden taget lige før solen fik rigtigt fat og den nødvendige lidt lange lukkertid giver slør – også i den forreste fugl. De fortrak begge, umiddelbart efter ovenstående er taget og jeg fik ikke andre (mindre ringe) billeder i hus. Det var ellers første gang jeg har set to på en gang. Herefter ventede jeg vel ½ times tid inden en enkelt fugl kom tilbage – denne gang blev min pind dog valgt fra til fordel for en af pælene til bådebroen – i stærkt modlys:
Der sad den længe, vuggende med kroppen og hovedet, på udkig efter et bytte – for så pludselig at dykke med lynets fart. Fisken blev umiddelbart efter indtaget på “min” pind – nu i medlys og med lidt mere saft i solens stråler:
Og væk var den – men kom tilbage (eller måske magen?) lidt senere. Igen blev bådebroens pæl foretrukket, nu i endnu kraftigere modlys. Nedenstående billede har således fået “boostet” skyggerne en hel del:
Jeg har spejdet efter mulige steder, der eventuelt kunne være anlagt en rede, men synes ikke vigens bredder egner sig – der er rørskov helt ud til vandkanten. Jeg forestiller mig derfor reden ligger et sted i enden af Sillerup Å, lige inden den munder ud i Avnø Vig.
Vi slutter med et par blandede billeder fra seneste dage:
