Forleden sad min kone og jeg og nød stilheden ved Avnø Vig, da en isfugl pludselig kom flyvende forbi. Ikke ret lang tid efter kom den minsandten tilbage og satte sig på en gren ikke mere end 5 meter fra os. Den sad der vel kun 10 sekunder, men alligevel tror jeg ikke vi glemmer den oplevelse lige foreløbigt. Jeg valgte lidt senere at sætte mit lille skjul op, det var nemlig meget længe siden jeg havde forsøgt mig med isfuglebilleder.
Foroven ses stien ned til vandet og man kan ane skjulet til venstre i åbningen længst væk. Jeg kiggede af og til ned mod vandet oppe fra græsplænen og så ofte fuglen sidde på grenen, som jeg for meget længe siden placerede i vores ramponerede bådebro:
Den følgende morgen gik der ikke lang tid før der var gevinst:
Fuglen kigger efter magen, der netop fløj forbi da billedet blev taget. Kort efter kom magen tilbage og satte sig lidt længere fremme på pinden, der dermed vippede lidt – så må man jo balancere:
Jeg havde placeret mig for tæt på, til at kunne få begge fugle med på billedet – næsten da:
Det hele ser noget mystisk ud, da jeg måtte dreje kameraet cirka 45 grader for at (næsten) få plads til begge fugle.
Der blev også fanget fisk:
Og rejer af en slags:
Byttet blev typisk slået mod grenen og herefter vendt til en passende vinkel egnet til slugning:
Den følgende dag prøvede jeg at placere mig en smule længere væk, i håbet om at kunne fange nogle øjeblikke nær vandoverfladen. Det gik ikke særlig godt, men der var da i det mindste nu plads til 2 fugle i billedet:
Billedet er taget ved blænde 18(!) i forsøget på at øge dybdeskarpheden. Det resulterer i masser af støj trods 1/160s – vi ender på iso 10000. Mine fiskebilleder gik ikke godt:
Og ved vandoverfladen gik det ikke bedre:
Problemet er dels det meget snævre synsfelt telen giver, som vanskeliggør at få fuglen i søgeren hurtigt nok – og derudover skal autofokus så have fat, inden det hele er overstået på cirka et sekund. Fuglen vælger ovenikøbet sjovt nok aldrig det samme sted at dykke ned. Næste gang må jeg prøve at placere skjulet så tilpas langt tilbage, at man ikke skal panorere for meget.
Til sidst et lille udpluk af de mange billeder fra især den første morgen:
