I min fortsatte jagt efter fotos af skægmejse, tog jeg i dag til Ketting Nor, hvor jeg som tidligere nævnt, flere gange har hørt skægmejser. Set dem havde jeg indtil i dag endnu ikke præsteret, mere herom senere. Jeg startede turen på den anden side af slusen, hvor en skarv kort efter min ankomst landede på en pæl:
Som det fremgår, var vejret endnu engang elendigt. Sparsomt lys og småregn. I det mindste blæste det ikke helt så meget som de foregående dage. Efter landingen kunne vingerne hænges til tørre:
Noget længere ude var en gruppe troldænder på fødetogt:
Miserabelt fotolys, men af en eller anden grund nyder jeg alligevel fototogterne! Efter lidt tid ankom en lille gruppe skalleslugere, 5 hanner og en enkelt hun:
Selvom det vel ikke ligefrem kan kaldes parringsæson, var der alligevel lidt småskænderier hannerne i mellem – mon ikke om hunnens gunst?
En anden skarv dukkede pludselig op, fouragerende ikke så langt fra min position:
Herefter bevægede jeg mig over på den anden side af slusen, over mod rørskoven, i håbet om skægmejsefotos. På vejen derover snerrede en rødhals af mig, siddende i en busk:
Jeg fandt et sted et godt stykke inde i rørskoven, tæt på vandet. Og så var det ellers bare at vente og håbe. Og minsandten, efter vel en halv time kom der en skægmejse, der ovenikøbet valgte at sætte sig relativt tæt på og i medlys. Jeg trykkede på knappen – og intet skete! Så trykker man selvfølgelig febrilsk igen – uden resultat. På en eller anden måde, mens jeg spadserede derudaf, var jeg uforvarende kommet til at sætte kameraet til selvudløser. Så pludselig, efter 3 sekunder, lykkedes det endelig at få taget et billede. Det kom dog fuldstændigt bag på mig og billedet blev derfor totalt rystet:
Jeg var tæt på at smide kameraet ud i vandet af ærgrelse, men beherskede mig heldigvis. Skægmejsen så jeg naturligvis ikke mere til.