En toppet lappedykker dukkede pludselig op på vej hjem langs vandet ved Trillen – efter vi havde nydt solnedgangen bag pynten i retning mod Sønderborg. Der var stadig et svagt flot rødt skær over vandet mod Kegnæs:
Billedet er taget ved 600mm, vidtåben blænde (som er 6.3 for den her benyttede Tamron zoom) og 1/800s – meget længere kan det ikke lade sig gøre at komme ned i lukkertid håndholdt og ovenikøbet i en meget akavet foroverbøjet stilling med kameraet svævende lige over strandbredden. Fokuspunktet lå i midten af billedet og det nåede jeg ikke at justere, hvilket her giver en lidt uhensigtsmæssig komposition – udover det åbenlyse, nemlig at fuglen er for langt væk. Fuglen bør fylde mere og placeres længere til højre i billedet, med mere plads foran sig i bevægelsesretningen – sjovt nok helt i overensstemmelse med det gyldne snits æstetiske princip. Nå, men ovenstående var den skarpeste udgave jeg fik i hus inden fuglen var væk. Med de indstillinger og samtidig mangel på lys, forstærker kameraet signalet en hel del for at opnå en nogenlunde eksponering – i det her tilfælde ender vi i iso 4000. Jo højere iso jo mere støj i billedet – støj bliver nemlig desværre også forstærket af kameraets forsøg på at eksponere korrekt. Billedet foroven er dog akkurat spiseligt – og støjen kan med et godt billedbehandlingsprogram fjernes uden de store tab i kvaliteten. Endnu værre bliver det imidlertid, når billedet beskæres til en mere kompositorisk spiselig version:
Og skæres helt ind til et 100 procents crop af fuglen ser det efterhånden rædsomt ud:
Eksemplet her er grelt, men pointen gælder mere eller mindre ved alle lysforhold: Jo hårdere der beskæres, jo mere støj og mindre (opfattet) skarphed i billedet. Og det fører så til næste erkendelse/erfaring: Udfordringen ved fuglefotografering er efter min mening ikke at mestre autofokus, eksponering, iso mm. Moderne kamerasensorer er meget tilgivende overfor suboptimale eksponeringer, og med de høje framerates de fleste nyere modeller tilbyder i dag, skal man være mere end uheldig, for ikke at få i det mindste et par skud i perfekt fokus. Den virkelige udfordring består i at komme tæt nok på.