Vi passer en hund i vinterferien for nogle venner, hvilket børnene finder vældig spændende. De er derfor helt med på lange gåture, selv i gråvejr og blæst som i dag. Afsted gik vi, ud langs vandet rundt om Trillens sandtange, hvor der var usædvanligt lavvandet. En ung sølvmåge (tror jeg nok, jeg er måge-novice!) rystede en krabbe fra hinanden, mens en ældre artsfælle så misundeligt til:
Lidt længere ude, lige syd for det yderste af tangen, sås en lille flok ryler ivrigt fouragerende:
Og så er det man skal være rolig, meget tålmodig, nærme sig langsomt og absolut uden pludselige bevægelser. Fuglene kiggede af og til op, hvorefter det var om at stå helt stille – indtil de igen stak næbbet i dyndet og spiste videre.
Det lykkedes mig at komme så tæt på det var muligt uden gummistøvler – jeg gætter på omkring 25 meter:
Det er da en smuk lille fugl, selv i gråvejr!