Atter regn og mere regn seneste dage – også ved Avnø Vig, hvor vi igen tilbragte weekenden. Søndag forsøgte jeg alligevel iført waders, at få et par fotos i hus af et par små lappedykkere, som jeg havde lagt mærke til fouragerede frem og tilbage langs bredden tæt på vores ramponerede bådebro.
Det er KOLDT at ligge i vandet, trods tykke waders, lange skiunderbukser, ekstra sokker og cowboybukser. Regnen var til at starte med mild støvregn og efter kort tid kunne jeg se fuglene dukke op langt ude i vigen:
Umiddelbart efter tog regnen til, og da jeg havde været så ufornuftig at glemme mit regncover, gik jeg tilbage til huset og fandt en almindelig plasticpose og fik pakket optikken lidt ind i det. Kameraet kan snildt tåle lidt regn, men optikken er desværre ikke vejrbestandig. Da jeg vendte tilbage fløj en vandrikse forskræmt op lige præcis fra stedet jeg havde siddet 5 minutter forinden. Og mens jeg ærgrede mig over det og fik sat mig til rette, gik der ikke mere end få minutter før de to lappedykkere pludselig dukkede op 7-8 meter fra mig – desværre modsat retningen af kameraet. Det lå fast og sikkert på min bean-bag og den formåede jeg naturligvis ikke at få vendt uden de to lappedykkere dykkede som lyn og var pist væk.
Så måtte der graves dybt efter ekstra tålmodighed og kropsvarme. Sidstnævnte tog et yderligere dyk efter jeg uforvarende var sunket for langt ned i dyndet og pludselig tog lidt vand ind. Vandriksen skreg sit mærkelige grisehyl og jeg er ret sikker på den hånede mig. Lige inden jeg gav op kom lappedykkerne forbi igen et godt stykke ude. Den ene viste sin fangst frem inden de begge forsvandt for mig igen. Og så var jeg altså for våd og kold til at fortsætte. Bedre held og mindre våde sokker næste gang.
