Jeg kunne alligevel ikke holde mig væk fra Torup Made og området omkring Mjang Dam i weekenden – selvom jeg egentlig havde besluttet mig for at vente nogle uger med at besøge stedet igen. Ved sidste besøg var de vanlige sommer-vadefugle nemlig endnu ikke ankommet i stort tal og fotoudbyttet derfor lidt magert. Jeg fik til gengæld fornøjelsen af en duehøg – omend på lang afstand.
Lyset var denne gang smukt og gyldent. En lille præstekrave viste sig pludseligt – efter jeg i lang tid havde ligget og lyttet til dens sjove sang, uden helt at kunne blive enig med mig selv om sangens ophavsfugl! Her fortsat syngende – såkaldt sangflugt:
En hun (eller måske ungfugl?) af rørhøg kom pludselig flyvende lavt ind over maden – og var åbenbart så optaget med fødesøgningen, at jeg ikke blev bemærket.
Den kom faktisk ganske nær og selv efter tydeligvis at have betragtet mig…
…fløj den uforstyrret videre mod øst. Altid fascinerende at være så tæt på de smukke og sky rovfugle!
Præstekraven var fortsat aktiv og fortsatte sin sangflugt efter høgen var smuttet. Her fotograferet i “letningsøjeblikket”:
Jeg så kun en enkelt, men magen var der utvivlsomt et sted. Sidste år overværede jeg en parring på samme lokalitet.
En krikandrik kom også rimelig tæt på, inden den pludselig besluttede sig for et eller andet forkert var på færde:
Og her hunnen:
Nærmere Mjang opdagede jeg et par skeænder – som sædvanlig på (for lang) afstand. Læg mærke til hunnen, der akkurat ses:
Og her med et fast greb i nakken, en adfærd jeg også har set hos hvinænder:
Efterfølgende skulle vingerne rystes godt igennem:
En spidsand var minsandten også på færde. Den art er, akkurat ligesom skeanden, svær at komme på ordentlig fotoafstand af:
Og her parret, som vist nok var det eneste på lokaliteten. Jeg søgte længe efter flere, men fandt ingen. Her croppet mere end godt er:
Lige før jeg skulle til at pakke sammen viste hannen af det ynglende rørhøgepar i det fjerne – flittig med at samle redemateriale og bringe det langt ind i rørskoven ved dammen:
Billedet er skudt igennem en masse krat. Bag høgen ses en gruppe træer, i hvis toppe stedets lokale havørne ofte ynder at sidde. Denne morgen var ingen undtagelse. Se bare her:
Høgen formåede nu ikke at få ørnen på vingerne og opgav projektet!
Og nu til en lokalitet jeg ikke har besøg før, nemlig Kogang ved Aabenraa, der såmænd blot ligger en lille kilometer fra mine svigerforældres hus! Stedet har gennem de seneste uger budt på ikke blot en men hele to mellemflagspætter!
Jeg fandt meget hurtigt frem til en spætte – det var bare den forkerte slags:
Læg mærke til den flotte røde nakkeplet: Han af stor flagspætte. Men så, efter ikke ret megen venten viste denne her sig flot frem:
Et par døde træer var et populært mål for spætterne – for der var nemlig to eksemplarer, ivrigt kaldende. En enkelt gang sad de på samme gren – men jeg var for langsom med kameraet. Øv! Her et let beskåret skud, hvor lukkertiden var helt oppe på 1/4000s. Hvorfor dog det?! Fordi jeg gerne ville have flugtskud i hus. Det giver selvfølgelig en del støj, her iso 4000:
Her lykkedes det mig at fange fokus på et flyvende eksemplar, med diverse grene og småkviste i vejen. Masser af støj, men taget med, da jeg var/er overrasket over det alligevel lykkedes kameraet at fastlåse fokus på fuglen:
Her lige før der lettes:
Det var i sidste øjeblik den lettede. Jeg skød håndholdt og var efterhånden mere end mør i armene! Man prøver at fornemme om fuglen er ved at lette, holder shutteren i bund – og håber man ikke løber tør for buffer før fuglen flyver! Resultatet ses i indlæggets indledende billede.
Her poserende i toppen af et af de udgåede træer:
Fotografen betragtes:
Endnu et flugtskud, hvor fokus “næsten” er på øjet. Samme teknik som beskrevet for oven:
Toppen delvist løftet:
Og et sidste flugtskud, hvor fuglen heldigt valgte at flyve vinkelret på fotografen – så har kameraet noget nemmere ved at fokusere. Der var til gengæld så desværre en del krat i vejen og hårdt modlys. Tilfreds bliver man åbenbart aldrig!
Til sidst en ultrakort og delvist misfokuseret video af en af spætterne på stedet. Håndholdt og beskåret en smule efterfølgende:
Et noget mere fotogent par end mine tidligere oplevelser med arten i Gråsten – hvor det har været lidt af en kamp overhovedet at finde frem til spætten, endsige tage billeder af den!
Næste tur bliver nok Nørresø, omend Ballum også overvejes. Hedehøgen kalder!