Det var egentlig meningen jeg ville skrive et indlæg om min tur til Rømø i weekenden, hvor jeg var så heldig at opleve og fotografere hvidbrystet præstekrave, der yngler på øen. Jeg er dog slet ikke blevet færdig med at få luget ud i alle billederne fra turen, så det må vente lidt. I stedet en mini-opdatering med 4 billeder taget for få timer siden i Ottersbøl, hvor jeg igen besøgte hedehøgene. Det skulle vise sig at blive en stille aften med meget sparsom aktivitet – og med store krav til tålmodigheden. Et enkelt bytteskifte var jeg vidne til:
Og både en hun og han tog sig godt ud i aftenlyset:
Det var såmænd hele turen værd! Jeg drømmer stadig om et bedre bytteudvekslingsbillede – så det er ikke sidste gang jeg har været derude.