På Dof-basen har sønderjyske fuglefolk indtastet havørne-observationer i massevis den seneste uges tid. Er man morgenfrisk kan de mange natte-rastende havørne i og omkring Tingdal Plantage nord for Højer nemlig opleves omkring solopgang, hvor de i en lind strøm går i luften og flyver mod syd/sydvest. Forleden blev der talt hele 92 ørne på en morgen! Det skulle selvfølgelig prøves, så i morges sad jeg klar ved Galgevej i Sønder Sejerslev tæt på Højer, en vej der ligger højt i landskabet (nok ikke tilfældigt med det vejnavn!) og med et godt overblik over plantagen mod nord. Omkring en halv time før solen kom op, viste den første ørn sig og så kom de ellers i en lind strøm de næste 3 kvarter. Typisk alene eller som her hele 3 på een gang:
Jeg tog en hel del billeder – men slettede stort set det hele igen. To ting var galt – afstanden var for stor og lyset for småt. Oplevelsen fejlede dog ikke noget.
Kvart i ni kørte jeg videre og da Vidåslusen var lige om hjørnet var destinationen let at vælge. Jeg havde håbet på nogle bjerglærke-fotos, men der var ret tomt med småfugle. Engpibere peb spredt i krattet ud mod vaden og en del stære var endnu på færde. Her et flugtskud taget i fortsat ret ringe belysning:
Ved vaden var der faktisk også ret tomt med fugle. Det var dog meget lavvandet, hvilket nok var en del af forklaringen – da er fuglene typisk en del længere ude vestpå! En enlig strandskade var så venlig at posere i umuligt mod/sidelys:
Herefter kørte jeg længere sydpå mod Rudbøl med afstikkere ind på de mange grusveje i området. En flot rovfugl fløj forbi på lang afstand. Her croppet mere end godt er:
Storspover var der en hel del af. Trods status som europas største vadefugl, overses de ofte (af mig i hvert fald) på markerne, hvor de søger efter regnorme og andet lækkert kryb. Her et par på lang afstand, netop som det var begyndt at regne en smule:
Her et eksemplar lidt tættere på, fortsat i stille regn:
En gruppe ravne havde samlet sig omkring hvad jeg antager var et fårekadaver på en af markerne, vel cirka 150 meter væk fra vejen. Jeg fik standset bilen og sad og betragtede dem for en stund. Et par besluttede at lege tagfat og kom i deres iver lidt tættere på min position:
Som det ses skinnede solen ovenikøbet – for et kort bemærkning.
En storspove mere, nu med gevinst:
Og et sidste spove-skud:
Det er i øvrigt ikke verdens nemmeste fugl at fotografere. Den flyver straks ved mindste forsøg på at nærme sig. Selv når man standser bilen på lang afstand vælger den ofte at fortrække 50-100 meter længere væk. Irriterende fugl!
Og hvad med “rovfuglen” for oven – hvad er det mon for en?
