I dag fik jeg trods det elendige vejr overtalt familien til en lille spadseretur i Gråsten Slotspark – selvfølgelig med en lille afstikker planlagt til den omkringliggende skov, der i øjeblikket har besøg af en meget sjælden mellemflagsspætte. Tidligere på året (februar) forsøgte jeg at få set én ved Kruså Møllesø, men kom desværre for sent af sted. Fuglen var ellers set i samme træ flere dage i træk, men da jeg endelig kom af sted var fuglen fløjet.
I dag gik vi, efter at have beundret slottet og parken, rundt i slottets tilstødende skov, men desværre uden at hverken møde eller høre spætter af nogen slags. Undervejs mødte vi en hel del andre fugleinteresserede, der heller ikke havde truffet fuglen – og da min kone og børns tålmodighed ikke er helt så stor som min egen, hvad fugle angår, var vi på vej tilbage mod bilen, da jeg pludselig hørte lidt hakkelyde fra et nærtstående træ. Og der sad den så bare, i trist, gråt, vådt vejr og delvist dækket af en gren:
Så skulle man da egentlig mene den godt kunne have siddet lidt og poseret efter at have været så vanskelig af finde! Men nej, efter mindre en 30 sekunder fløj den desværre videre ind i skoven. Vi var til at begynde med ret overbevist om dens omtrentlige position, men trods tålmodig venten og masser af øjne lykkedes det ikke at genfinde den. Jeg fik således kun få, ret elendige billeder:
Ovenfor ses den i susende fart på tværs af en gren, vist nok ret typisk for mellemflagspættens fourageringsteknik, der veksler mellem “klassisk” hakken efter insekter i bark og som her hoppende/løbende efter insekter.
I en mere beskåret udgave:
Og lige før takeoff, endnu mere misfokuseret og med for langsom lukkertid:
Og så var den væk!
Nedenfor et sammenligningsfoto med storebroderen stor flagspætte:
Mellemflagspættens næb er noget mindre og gumpen er mere diffust rødfarvet i en lidt lysere nuance. Den flotte røde isse på mellemflagspætten ses kun på ungfugle af stor flagspætte, der allerede mister den røde farve i løbet af efteråret. Kun en rød nakkeplet resterer hos hannen, resten bliver sort. Den store flagspætte på billedet her er således en hun.
Stor oplevelse og ret heldigt overhovedet at finde fuglen efter egentlig at have givet op – og samtidig uheldigt den doserede sin synlighed så nærigt. Man kunne overveje at tage tilbage – i bedre lys!