Man skal ikke helt så tidligt op længere for at være fremme ved Højer ved solopgang – så det lykkedes mig at komme afsted i tide i forrige uge. Vejret var smukt og allerede kort tid efter jeg havde fået lagt mig til rette, kom de første fugle ind på kort afstand:
Som sædvanligt var rylerne meget tillidsfulde:
Også tre strandhjejler lunede sig i morgensolen. Her et enkelt eksemplar, måske betragtende den liggende fotograf:
Ud mod diget udbrød der regelmæssigt panik. Jeg så et glimt af en vandrefalk, men nåede ingen fotos. Oftest var det dog havørne, der var årsag til opstandelsen:
På billedet ses først og fremmest storspover – og en enkelt fiskehejre.
Og måske var det forstyrrelsen, der skubbede et enkelt eksemplar hen til mig – storspoven plejer ellers at være yderst skeptisk overfor fotografer i landskabet – trods skjul! Den holdt vist øje med mig – men besluttede sig heldigvis for at blive hængende:
En yngre havørn kom til, her croppet en hel del. Læg mærke til byttet i fangerne:
Her i landingsøjeblikket. Fuglen er ringmærket, men det var efter billedgennemgangen desværre kun muligt med en lidt usikker og delvis aflæsning:
Her samme fugl, måske betragtende fotografen:
Spoven var heldigvis modig nok til at blive hængende – og kom ovenikøbet lidt tættere på:
Så tæt har jeg aldrig (bortset fra i bil, hvor man jo skyder nedad mod fuglen – og det dur bare ikke!) været på en storspove!
Fuglen var helt ligeglad med mig:
Europas største vadefugl vadende derudad:
En anden større fugl puslede et stykke væk – først troede jeg det var endnu en storspove, men søgeren i kameraet viste noget andet:
Og så vel nok turens højdepunkt trods lang afstand – en ældre havørn fløj ind og satte sig til rette, her i delvist modlys:
Fotografen blev vist også tjekket ud:
Men åbenbart ikke fundet farlig, for kort efter ankomst begyndte morgenrengøringen:
Potentielle fødeemner blev betragtet:
Fortsat fjerpudsning med en yngre “kollega” i baggrunden:
Mens jeg opslugt lå og betragtede ørnen i søgeren, sneg en islandsk ryle sig ind på mig:
Og en enkelt engpiber kiggede også forbi, flot poserende på en lille græsknold:
Efterfølgende kørte jeg en kort runde langs markerne op mod Vidåslusen. Et dødt får og?
Vi slutter med en lille video af den flotte ældre havørn, der fremviser flere forskellige fjerpudsningsteknikker: