Nitte ved Vissinge Enge.

Fredagen bød på elendigt vejr, hvor kameraet, hvis det kunne ville have skreget på mere lys. En enkelt kærhøg kom forbi på 300 meters afstand i støvregn og det var sådan set det. Jeg kørte efterfølgende rundt på diverse småveje men fandt fraset 5 rastende røde glenter i et træ langt langt ude – og naturligvis umulige at komme nærmere uden at bryde diverse regler, absolut ingenting. Et ret dårligt foto af en musvåge på en bunke jord var faktisk dagens bedste skud:

Musvåge, tæt på Vissinge Enge.

Billedet er fyldt med støj grundet de elendige lysforhold og faktisk også en smule misfokuseret. Til min undskyldning skal det siges at billedet er taget med kameraet ud af vinduet mens jeg samtidig kørte bilen (bare rolig, på en lille ubefærdet grusvej). Musvåger letter nemlig straks man standser bilen, men bliver typisk siddende, bare man holder bilen kørende.

Et billede var således, hvad det kunne blive til den dag. Rimelig ringe!

I får lige et skud mere fra dagen forinden. Den blå kærhøg, som jeg formåede at komme nogenlunde tæt på, men desværre blokeret af en del krat. Her er farven på krattet desatureret og kontrasten forsøgt reddet på fuglen. Det hjælper lidt, men er fortsat noget “mælket” at se på:

Blå Kærhøg, Herredsenge.

Hvad kan man mon sige om fuglens køn og alder?


Fuglen er voksen hun. Kan bestemmes på det gule øje, det brede sorte vingekantsbånd og armsvingfjerenes regelmæssige tværbånd. Kroppen ses desuden med grove striber, der kan ligne dråber.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *