Tid er en ofte en mangelvare, døgnet burde være længere, find selv på flere dårlige undskyldninger! Nå, men hermed, langt om længe, et lille indlæg, med spredt fægtning fra de seneste uger. En ny art er det blevet til – men bliv nu ikke alt for ophidset: Arten er helt almindelig, ser ret kedelig ud og billedet blev ret elendigt og ja – jeg fik kun ét!
Vi starter med en gulspurv nær Gammelgård, der poserede flot med modlys gennem et par træer bag fuglen:
Samme art, men ny lokalitet, nemlig Birkepøl, hvor jeg egentlig kiggede efter sortstrubet bynkefugl. Jeg havde dog nærmest ingen fotos af gulspurv i forvejen, så da bynkefuglene (stort set) udeblev, brugte jeg lidt tid på gulspurven. Her i flugt og næsten fri af krat – og faktisk mit første flugtskud af arten:
Nogle arter trækker åbenbart mere i kameraet end andre, der jo så forsømmes fælt. Indtil for nyligt havde jeg for eksempel kun et enkelt billede i arkivet af en solsort!
Her en sortstrubet bynkefugl, det eneste billede jeg fik af arten den aften:
Jeg mangler stadig et godt billede af en insektfangst – jeg drømmer videre! Andre insektfangende fugle var også på plads den aften. Her er det nu hannen og ikke et insekt, der jages bort fra en åbenbart populær siddeplads:
Et flugtskud, croppet som en bøjet femøre og med krat i vejen, der giver det hele, inkl. fuglen, et lidt grønligt skær:
Lidt længere syd-vestpå, gik min kone og jeg gik en tur ved marskstien forleden, på en smuk forårs/sommer-aften. En rørhøg havde så travlt med at finde føde den slet ikke bemærkede os – og derfor kom nogenlunde nær:
Vi startede ved Aventoft og gik langs stien der nærmest følger den dansk-tyske grænse. En meget anbefalelsesværdig tur. Og se bare hvad man kan være heldig at møde på sådan en lun sommeraften:
En andet medlem af hejrefamilien fløj nærmest ind i mig, der på det tidspunkt havde sat mig halvgemt i lidt krat, mens min kone læste i sin medbragte bog:
Her en artsfælle på noget større afstand. Lyset var perfekt den aften:
Et stykke før fugleskjulet ved Haasberger See, var et rørhøge-par aktive. Måske var det den samme han, som vi mødte tidligere, der nu havde lidt godt med hjem til konen og ungerne et sted:
Vindmøllerne i baggrunden er helt med vilje taget med i billedet!
En rødben kom også susende forbi:
Her en noget tungere fætter og derfor knap så susende, men dog flyvende:
Også i år yngler der sortterner ved søen. Her et eksemplar med de karakteristiske hvide vinger mod en sort krop:
Sortterner er heller ikke helt dårlige til det der med insektfangst:
Et kig i retning mod Aventoft på vej tilbage mod bilen i flammehavet ved solnedgang:
Vidåslusen besøgte jeg forleden, også ved solnedgang. En gruppe klyder fouragerede på vaden:
Et misfokuseret foto af almindelig ryler, også ved Vidåslusen. Jeg synes det skulle gemmes – trods kiks med fokus:
Og hvad har vi mon her?
Hjemme igen blev det til en enkelt skud af en matrikelart, der sjældent finder vej til denne blog – en flyvsk ringdue:
Vi slutter ved Torup Made, eller rettere – på vej derned, for der er nu så meget vand, at det kræver specialpåklædning af komme helt derud – og det havde jeg altså ikke på den dag! Her en rørspurv i gråvejr, der giver mættede flotte farver:
En ivrigt syngende gulbug, var svær ikke at lægge mærke til:
Et, for mig, sjældent flugtskud af arten:
En anden ivrigt syngende fugl, der konstant skiftede sangpost i rørene. Her, efter mange forsøg, fanget i flugten:
Til slut den for mig nye art på kortet. Et kedeligt billede af en kedeligt udseende, men særdeles smukt syngende fugl:
Og hvilken lille fugl er det mon så?
Måske en lille sang-quiz kunne være en idé? Af de nogenlunde hyppigt forekommende sangere herhjemme mangler jeg (udover nogle bedre billeder af en havesanger!) vist kun nattergalen, så det burde være muligt at strikke sammen. Skal de mere eksotiske sangere med, er der dog meget lang vej igen! Hvidbrynet løvsanger, buskrørsanger, flodsanger, samt fuglekongesanger er vel ikke umuligt på sigt. Mere umulige arter kunne være bleg gulbug, brun sanger, iberisk sanger etc – men det vil kræve oceaner af tid, tålmodighed og ikke mindst benzin (jeg kører stadig i en ældre model!) Og ærlig talt: Jeg gider faktisk ikke køre ret langt efter en art.