Tidevandet passede godt med en morgentur og da vejrudsigten til og med så lovende ud, fik jeg taget mig sammen og kom tidligt afsted mod Vidåslusen. Der var lovet østenvind, så jeg forventede ret lav vandstand under hele opholdet. Turens første foto, et par skestorke i landing:
Tættere på kom de desværre ikke, hvilket er ærgerligt, for arten har jeg aldrig formået at komme ret tæt på. Mon ikke det lykkes i fremtiden – skestorken ser i hvert fald ud til at være i fremgang herhjemme.
Her endnu en art, der heller ikke er helt nem at komme rigtig tæt på: Sortkliren. Et enkelt eksemplar landede pludselig næsten bag min position og jeg måtte derfor uendelig langsomt få drejet kamera og mig selv i retning mod fuglen. Det lykkedes heldigvis uden fuglen fløj bort:
Alle billederne er i øvrigt taget uden skjul, blot liggende på et medbragt liggeunderlag. Samme fugl, nu i flot medlys. De runde cirkler i baggrunden er måger!
Først den ene vej og så den anden vej. Sortkliren kan jo godt umiddelbart ligne rødben. Den er dog lidt større og mere robust at se på – og det lille knæk for enden af næbbet er et sikkert tegn:
Europas største vadefugl var også på plads – og dette eksemplar var sjældent tillidsfuld. Billedet er croppet en hel del, men arten plejer at være yderst vagtsom overfor ændringer i landskabet, såsom morgenfriske fotografer:
En rødben strakte hals, mens himmel, hav og vaden næsten gik i ét:
En artsfælle i flugt. Den hvide bagkant på oversiden af vingen ses tydeligt – og den mangler helt hos sortkliren:
En skarv kom også forbi og så mig an:
Og her med godt styr på højdemåleren:
Jeg havde håbet på rovterner, der oftes ses rastende på vaden (føden søges nemlig i søer!), men fandt ingen. Jeg måtte nøjes med fjordterner, som jeg så en del af. Her et meget ungt eksemplar:
En sølvhejre overfløj mig pludseligt ganske tæt på. Billedet er ikke beskåret ret meget, men fuglen kom desværre fra den “forkerte” retning:
Samme fugl, efter få sekunders yderligere flugt over den stille vade:
Vi slutter med en lille film, sat sammen af en række klip af de fleste af ovenstående arter – optaget fra samme position som billederne er taget:
Næste indlæg bliver nok med noget fra Blomeskobbel på Østals, hvor jeg har kigget lidt efter lærkefalke. Lokaliteten er fotomæssigt nærmest umulig at arbejde med og der er også vist kun kommet en enkelt unge på vingerne i år. Måske kan jeg finde et par skud, der er værd at vise – jeg besøger nok stedet et par gange mere først og det skal være snart. Det kan nemlig ikke vare ret mange dage, før hele falkefamilien trækker sydover.