Efter en ikke al for travl nattevagt med en smule søvn undervejs, valgte jeg igen at køre en tur til Kongens Mose. Jeg startede dog turen ved Hjerpsted i håbet om at komme tættere på den store gruppe af spidsænder, der forleden sås rastende helt kystnært. På vej derud i tæt skyet småregn bemærkede jeg en kærhøg fouragerende på en mark:
Lyset var endnu meget sparsomt og kameraet ville af den grund ofte hellere fokusere på buskadset bag fuglen. Trods relativ beskeden lukkertid på 1/800 endte kameraet på iso 12800(!) – noget man egentlig bør helt undgå. Jeg kan bare ikke lade være med at tage billeder af kærhøge.
Hjerpsted viste sig at være lidt af en nitte – jeg havde glemt at checke tidevandstabellen og ved ankomst var der yderst lavvandet så langt øjet rakte og ingen fugle i syne de første par hundrede meter fra strandkanten. Meget langt ude sås små sorte prikker i sandet. Med kameraet og ekstrem zoom i billedvisningen kunne jeg afgøre, det drejede sig om små grupper af storspover. Jeg valgte herefter at sætte mig lidt ved foden af en klit og bare afvente – noget jeg ofte gør og som næsten lige så ofte medfører indflyvende fugle, der uforvarende kommer lidt tættere på end ellers. Jeg sad denne gang med blikket rettet nordpå og håbede på en mosehornugle eller måske endnu en kærhøg, men bortset fra de fjerne spovers pludren var der meget stille. På et eller andet tidspunkt vendte jeg mig om – og bankede nærmest (en smule overdrevet) objektivet ind i den her:
Den havde formentlig fløjet langs stranden, nærmende sig stille og roligt sydfra og var vel 10-15 meter væk da jeg drejede mig omkring. Den blev ganske overrasket – akkurat som jeg, hvilket resulterede i rystede billeder i mit febrilske forsøg på at fange den i søgeren:
Jeg fik også en del skarpe skud – af ørnen der fløj hastigt væk. Suk.
På vej til Kongens Mose stødte jeg på endnu en fødesøgende kærhøg:
Lyset var en smule bedre. Med samme blænde og lukkertid røg vi ned på iso 2500 – svarende til 2½ gang mere lys end på det foregående billede! Så kan man også typisk tillade sig at croppe lidt hårdere:
Ved ankomst til Kongens Mose blev jeg straks mødt af en rastende tårnfalk:
En gruppe traner fløj ned bag en lille gruppe træer længere vestpå i mosen:
Jeg sneg mig langs stien forbi noget budskads og fandt deres “landingsplads”, jeg gætter på 3-400 meter inde i mosen:
Herefter var der stille for en stund, hvorefter hvad der lød som mindst 20 traner gav sig til at larme højlydt. Jeg fandt først ud af hvorfor, da den næsten var væk igen:
En vandrefalk fløj ind, satte sig på en hegnspæl og tog sig godt ud trods modlyset:
Den sad der kun kort tid og fløj herefter østpå – modlyset gav en flot silhuet-effekt:
Et par traner mere sluttede sig til de allerede ankomne i mosen under højlydte skrig:
Herefter kørte jeg tilbage mod Høruphav – med 3 rekorder. Så tæt har jeg nemlig aldrig været på hverken en vandrefalk, traner eller en havørn – især den sidstnævnte bliver svær at slå!