Vadefugle har jeg svært ved at få nok af, men det kræver lidt kørsel, nu efter at Als’ bedste lokalitet, Torup Made, er groet til. Jeg har holdt lidt øje med DOF-basen og det eneste der indrapporteres derfra er diverse ænder, hejrer og småfugle – men ingen vadefugle. Øv.
Så er det heldigt der “kun” er godt og vel en times kørsel til vestkysten. Tidevandstabel og vejrudsigt gik op i en højere enhed fredag morgen og jeg var på plads lige omkring solopgang. Dagens første fugl, der fandt vej til kortet, en storspove i flugt:
Billedet er taget liggende, lige bag første faskinerække, lige syd for åens udløb. Det er naturligvis en værre gang “smat” så kameraet havde jeg pakket ind i en plastpose – “silt” (blandingen af fint sand og mudder) skal absolut ikke i kontakt med kamera eller objektiv!
En dobbeltbekkasin nettede sig i morgenlyset – læg mærke til det fleksible næb:
Og her en vibe, ganske nær, ligeledes i færd med morgenrengøring af fjerdragten:
Og så var der lige denne her, der pludseligt dukkede op sammen med 4 sølvhejrer:
Her betragtende et par sølvhejrer, der ganske kortvarigt kom op og toppes:
Silkehejren kan godt forveksles med sølvhejren, men når begge arter på pædagogisk vis stiller op på samme foto som her, er man ikke i tvivl:
Sølvhejren er en væsentligt større hejre. Silkehejren hedder da også “little egret” på engelsk, men sølvhejren meget passende kaldes “great egret”. Her faskinerækken med en fjerpudsende sølvhejre. Læg mærke til de helt sorte ben og fødder:
Fødderne er derimod gule hos silkehejren:
Silkehejre flot poserende, hvor de artskarakteristiske prydfjer i nakken lige kan anes:
Og så skete der (som sædvanligt!) noget uventet. Måger og vadefugle lettede pludseligt i et virvar og jeg så ud af øjenkrogen en mindre kompakt rovfugl. Jeg fik hurtigt drejet mig rundt i pløret og fik en brunlig falk i søgeren – men få sekunder efter var der minsandten to:
Fuldstændigt fantastiske få sekunder med denne sjældent sete falk og så ovenikøbet to på en gang! Endnu et pædagogisk billede i øvrigt, hvor dragtforskellene på en udvokset og unge tydeligt ses: Tværstribet lys underside hos den voksne, hvorimod ungen fra i år ses med brunlige, mere brede længdegående striber. Sort/hvid skæg/kind hos den adulte, hos ungen mere kontrastfattige brunlige nuancer.
Et mere, hvor ungen vist har fået øje på mig. Som det ses er den ringmærket, men en aflæsning var trods den meget korte afstand ikke mulig:
Et mere, hvor oversiden bedre ses. Grå overside hos den voksne fugl, overgump lys. Ungen brun og med lyse spidser for enden af halefjerene.
Ungen lagde an til landing på faskinerækken, men fortrød desværre. Jeg fik faktisk kun få sekunder alt i alt med parret – men glemmer dem næppe nogensinde.
Slutteligt en lille film af den flotte silkehejre. Som det ses, benytter den sig af en lidt anderledes fourageringsteknik end sine “storebrødre” fiskehejren og sølvhejren, der blot står helt stille og hugger til når en fisk er kommet for nær. Silkehejren løber derimod byttet op – og hugger så til. Fascinerende at være tilskuer til!