Efter flere mislykkede forsøg ved Torup Made i jagten på gode fotos af skeand, besluttede jeg mig i stedet at forsøge ved Bundsø, hvor jeg sidste år så en del skeænder nær den nordlige skarvkoloni. Vinden var meget svag, så flydeskjulet var en god mulighed. Jeg fik det samlet ved bilen og søsat skjul og mig selv i forventningen om en lang gåtur mod “knuden” i nordlig retning. En gråand overfløj skjulet:
Heldigvis bemærkede jeg en gruppe fugle i søens sydlige del, rastende på en lille sandbanke, heriblandt noget der på langs afstand godt kunne ligne skeænder. Der plejede faktisk at være fin adgang til denne del af søen via vejen mod Brandsbøl, men den er nu spærret af. Øv – men i flydeskjul ligger man jo ikke under for den slags begrænsninger! Her en strandskade og mudderklire – taget efter jeg meget langsommeligt havde nærmet mig:
Skjulet var jeg ekstra glad for den aften – det beskyttede nemlig godt mod de myriader af myg, der sværmede lystigt over søens vand! En knarandrik kiggede forbi:
Der var trods tidspunktet, omkring 1½ time før solnedgang, fortsat meget varmedis i luften, så kort afstand til motivet var et must. Her et par tinksmede, taget på for lang afstand den aften – normalt ville et sådant crop fungere fint:
Og nu til målet, som jeg efter uendelig langsomt at have nærmet mig, langt om længe kom på nogenlunde fotoafstand af:
Arten er meget sky og trods skjul særdeles svær at komme tæt på – synes jeg i hvert fald! Jeg vekslede den aften med at ligge stille og efter lidt tid nærme mig en smule igen. Det accepterede de faktisk:
Og her i profil, hvor lamellerne i det ekstremt store næb kan anes. De bruges effektivt som et filter, således at småkryb og her myg på vandoverfladen, sis fra og fortæres.
En skarv med redemateriale overfløj min position i retning mod kolonien små hundrede meter bag mig:
Her et par “frames” senere – beskåret tæt:
Om det var skarven eller måske mine bevægelser i skjulet, da jeg fulgte den med kameraet, ved jeg ikke, men kort efter fortrak skeænderne til søens nordlige del. Jeg fik heldigvis nogle flugtskud. Her netop som der lettes fra søen:
Og her med både over- og undervinge synlig – trods 1/2500s fortsat med slør i vingebevægelserne:
Til sidst en lille serie af en ensom mudderklire, der jagtede de mange myg. Her betragtende et eksemplar uden for rækkevidde:
En myg troede den sad i fred på et udgået træ – sekundet efter var den ædt:
Skjulet betragtes på kort afstand:
Jeg fortrød sekundet efter jeg havde nærmet mig til tæt på minimumsgrænsen for fokusering, for øjeblikket efter valgte fuglen at lette og sætte sig oven på skjulet! Kameraet kunne bare ikke fokusere på fuglen – den var for tæt på (bortset fra fødderne!):
Billedet siger også noget om, hvor tæt man egentlig skal på for at fylde framen, når der som her er tale om en ret lille fugl. Selv på 4 meters afstand fylder den ikke ret meget i billedet! En telekonverter er en mulighed – jeg synes bare ikke fordelene opvejer ulemperne – se evt her.