Flydeskjulet blev luftet (vandet?) lørdag morgen, hvor der var lovet sol og relativt vindstille vejr og ovenikøbet med østenvind, som erfaringsmæssigt giver de bedste betingelser ved Bundsø – så er bølgegangen nemlig minimal, hvilket er et krav ved brug af flydeskjul!
Turens første billede, der bar præg af lidt dis og på det tidspunkt endnu manglende lys. En gråand i færd med morgenfjerpudsningen:
En meget højlydt fugl lod sig, kort efter jeg havde fået søsat mig selv, høre fra rørskoven. Utroligt nok lykkedes det mig at lokalisere kilden til lydene:
Prøv selv at finde fuglen! Svaret kommer lidt længere nede.
Ikke længe efter fløj en enlig sølvhejre ind og begyndte at fouragere nær vandkanten. Den var til min overraskelse og glæde, ret ligeglad med mit skjul – arten er ellers notorisk sky! Her hugges der efter en fisk – billedet er croppet en hel del så afstanden var vel omkring 75 meter:
Her efter endnu et par forsøg – nu med gevinst:
Grundet fiskens ringe størrelse var der ingen grund til at vende den på langs, inden slugning:
Serien bærer præg af modlys og dis, men fungerer ok alligevel synes jeg.
Jeg så i øvrigt fire sølvhejrer den morgen, men der plejer at være en del flere i søens nordlige del, hvor jeg mere bevæger mig rundt om vinteren – på udkig efter blandt andet lille skallesluger.
Et par hejrer var ikke helt enige om retten til et af de gode fiskesteder:
Fik du øje på fuglen på billedet længere oppe? Ses rigtigt godt efter ses en vandrikse midt i billedet, delvist skjult i rørene. Jeg fik møvet mig lidt nærmere (hvilket var ret anstrengende, da vandstanden var meget lav!) og fik et par semi-elendige skud – men da arten er ret svær at få fotos af, accepterer man jo det meste!
Tilbage til sølvhejrerne. Når man nu bliver jaget bort af en artsfælle, er et træ åbenbart et meget godt sted af samle mod til et nyt forsøg på fødesøgning. Igen fotograferet i modlys, der trods solens meget lave placering på det tidspunkt, alligevel skæmmer:
På jagt efter endnu en sølvhejre i søens sydvestlige del, passerede jeg en grønbenet rørhøne, der for en gangs skyld sad helt frit og viste sine flotte og grotesk store ben frem:
Her et sjældent “flugtskud”, men desværre med ryggen til fotografen. Jeg lagde dog mærke til noget jeg ikke viste om arten: Næbbets flotte gulrøde farver går igen på benene, helt opadtil:
Jeg fik uendelig langsomt møvet mig nærmere hejren i søens sydlige del. Fuglene reagerer prompe på hurtige bevægelser, så tålmodighed og langsommelige bevægelser er et absolut krav. Her et “miljøskud”, hvor efterårets farver er på vej:
Hejren blev kort efter forstyrret af en artsfælle. Der var konstant rift om fiskepladserne:
Jeg så ingen, og har heller ikke tidligere oplevet, kampe mellem fiske- og sølvhejrer. Her en fiskehejre i landingsøjeblikket:
Isfuglen lod sig ofte høre tæt på min position. På et tidspunkt svirrede den lige foran et af glughullerne i skjulet! Her på noget længere afstand, på en passende udkigspost og nu med sol:
Der er stadig mange gode steder for fuglene at sætte sig og tage en slapper ved Bundsø. Søen har på de lavvandende områder fortsat en del rester af nu udgåede træer, fra dengang området endnu ikke var oversvømmet:
Der er i øvrigt fortsat et par skarvkolonier ved Bundsø, trods regelmæssigt besøg af havørne, der som bekendt er i fremgang herhjemme. Her en sølvhejre med en del af den største af kolonierne i baggrunden:
Og så var jeg heldig. Mens jeg lå og betragtede isfuglen, landede en sølvhejre ganske nær lige bag mig og mit skjul. Jeg fik meget langsomt vendt skjulet knap 180 grader – og hejren fandt sig heldigvis i mine meget forsigtige bevægelser:
Så tæt har jeg aldrig formået at være på arten – i hvert fald kun i få sekunder. Dette eksemplar begyndte blot at gå rundt og søge føde meget tæt på min position:
Lyset var nu meget fint – desværre huggede hejren ikke. Det så ellers ud til at det var lige ved et par gange:
Ikke ret længe efter ovenstående billede er taget, blev lyset for hårdt og jeg havde heller ikke tid til mere vandpjaskeri. Turens sidste foto, taget lige før jeg fik bugseret skjulet i land:
Vi slutter (som sædvanligt efterhånden) med en lille film sat sammen af en række indtryk/klip fra den fine morgenstund:
Jeg prøver muligvis igen samme sted allerede i den kommende uge. Vejret ser dog ikke for godt ud, men vindretningen er vist stadig ok i forhold til at bruge flydeskjulet igen. Vi får se.