Spredte skud fra weekenden

Efter en længere pause tog vi i sommerhus i weekenden, beliggende ved Avnø Vig. Lørdag eftermiddag gik vi tur i Hejlsminde i tørt, men meget blæsende vejr. En rødben rastede ved strandbredden ud mod Lillebælt:

Ringmærket Rødben, Hejlsminde.

Bemærk ringen, som desværre ikke kunne aflæses. Fuglen ser da i øvrigt “robust” ud, men om det rent faktisk er underracen robusta, også kaldet islandsk rødben, kan jeg ikke afgøre. Ved Hejlsminde Nor, på modsatte side af landevejen, var der også rigeligt med fugle og jeg besluttede derfor at tage derud søndag morgen. Det var dog desværre ekstremt lavvandet (ikke første gang jeg bliver snydt af tidevandet!) og fuglene sad derfor langt ude i pløret, som jeg valgte ikke at vove mig ud i. En hættemåge kom en smule nærmere i morgensolen:

Hættemåge, Hejlsminde Nor.

Lidt længere ude gav et par gråkrager sig pludselig til at slås:

Gråkrage-klump

Den vistnok sejrende part fløj over på en tue og hoverede:

Grå krage med grå stær?

Det hvide øje skyldes blinkhinden, som lige netop dækkede øjet da billedet blev taget.

Et par sangsvaner fløj forbi i tæt, smuk formation:

Sangsvaner, Hejlsminde Nor.

På vej hjemad mod Als gjorde vi holdt ved Årtoft Plantage – nu skulle hele familien opleve det spektakulære kvækerfinke-opbud:

Kvækerfinker, Årtoft Plantage.

Og vi blev ikke snydt – antallet var igen enormt! Af rovfugle så jeg et par musvåger, 3 spurvehøge og 2 vandrefalke. Det er formentlig kun vandrefalken, der er i stand til at slå de lynhurtige finker i luften. Måske lurer musvågen efter syge individer – for den er i hvert fald alt for gumpetung til fangst i luften! Spurvehøgen er muligvis hurtig nok, men jeg så ikke på noget tidspunkt nogle udfald mod sværmen. Desværre fik jeg kun elendige billeder:

Vandrefalk lurer på kvækerfinker, Årtoft Plantage.

Antallet af kvækerfinker må have været langt over 100.000 – men om det så er 150.000 eller måske 500.000, synes jeg er meget svært at afgøre.

Værsgod at tælle.

Af og til kom en lille gruppe lidt nærmere vores position. Det sparsomme lys, gav det hele et blåligt skær:

Vingesus i skumringen. Kvækerfinker, Årtoft Plantage.

Efter det vigende lys umuliggjorde flere fotos, dukkede vandrefalken pludseligt op igen, steg hurtigt nedefra og op i en lille flok finker – og kort efter sås den igen med en fugl i kløerne! Jeg vil forsøge med endnu en tur derud i løbet af ugen – såfremt jeg ellers kan komme afsted fra arbejdet i tide – og om muligt prøve at få fotos i hus af de jagende rovfugle. Det bliver næppe til noget, men en gang i mellem kan man være heldig – især hvis man tager afsted!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *