Lørdag morgen lå jeg igen ved min ramponerede bådebro og ventede på isfuglen eller måske et besøg af den lille gruppe af toppede skalleslugere, som jeg aftenen forinden havde set svømme rundt ude i vigen ved Avnø. Det var ekstremt diset og sigtbarheden kan ikke have været meget over 20 meter – horisonten var slet ikke til at se. Kameraets autofokus havde det bestemt ikke nemt, men formåede heldigvis at låse sig fast på en lille gruppe morgenfriske svaner:
Efter en halv times tid i morgensuppen kunne man ane et par mørke silhuetter et godt stykke ude, men kameraet nægtede at fokusere i tågen. Og så er det man kigger op og opdager, at det altså er væsentligt mere tåget at se gennem kameraet – og herefter konstaterer, at objektivet nu oven i al tågen også er dugget helt til. Efter lidt aftørring kunne svagt anes et igangværende drama mellem gruppen af skalleslugere og en noget større gruppe måger: Så snart skalleslugerne kom for tæt på mågegruppen blev de ikke særligt høfligt eskorteret tilbage hvor de kom fra.
Det svage lys, tågen og den konstant duggende linse blev dog for meget for mig (og mit kameras autofokus-system!) – så i stedet gik jeg op bag huset og fyldte et par foderautomater op med solsikkefrø:
Den følgende dag var der allerede livlig aktivitet og vejret var ovenikøbet noget bedre:
Foderautomaten sørger man selvfølgelig for ikke er med i billedet! En sumpmejse så også helt tilfreds ud med den gratis servering:
Fokuseringen sidder desværre ikke lige i skabet (som er på fuglens øje), men billedet synes jeg alligevel er bedre på grund af dynamikken med bevægelserne i vingerne – end billedet nedenfor, hvor fokus til gengæld er ramt perfekt:
En spætmejse kom også forbi et par gange, men var så (forbandet) hurtig jeg ikke nåede at få nogle ordentlige skud, inden den havde placeret sig på foderautomaten:
Flugt- eller andre former for aktion-billeder finder jeg ofte mere interessante end det typiske “fugl på pind”-billede, men i denne situation er det ikke nemt at få i kassen. De bevæger sig lynhurtigt og grundet den korte afstand og telens ekstremt snævre synsfelt, er det særdeles vanskeligt at følge en springende småfugl i et krat – der ovenikøbet forstyrrer fokuseringen. Dybdeskarpheden er, også på grund af den lille afstand, yderst begrænset – så med mindre man er meget heldig og fuglen i flugten tilfældigvis forbliver i fokusplanet – fås i stedet en uskarp fugl som i eksemplet foroven. Nedenfor et ekstremt crop, gæt selv hvad der er skåret væk!
Mens jeg stod og fyrede den ene serie af efter den anden (spray and pray! ) kom en buttet dompap forbi og mæskede sig i brombærkrattet – solsikkefrø var åbenbart ikke fint nok:
Om eftermiddagen gik jeg igen derud, men der var væsentligt mere stille og solen gemte sig bag et tykt skydække. En sumpmejse kiggede igen forbi:
Læg mærke til den kæmpe indflydelse henholdsvis morgensollys (billederne længere oppe) og som her overskyet eftermiddagslys har på udtrykket i billederne.