I dag startede vejret egentlig nogenlunde og der var næsten forårsstemning ved Birkepøl, med både viber, små flokke af stære samt ikke så få lærker, der flere steder pludselig steg op fra græsset på deres pudsige, lidt langsommelige facon og – efter en passende højde var nået – gav sig til at synge deres sang med mindst tusinde vers. Herefter huskede vejret vist på, det stadig er februar. Vinden tog til, det hele mørknedes og det begyndte kort tid efter at støvregne. Et par tårnfalke var åbenbart ligeglade og begyndte at muse – en på hver side af vejen, hvor jeg befandt mig:
Af og til dykkede de pludseligt ned i det høje græs, dog tilsyneladende uden fangst. En af dem kom kortvarigt lidt nærmere min position:
Samme fugl fra en lidt anden vinkel:
Efter at have muset forskellige steder kom et nyt hurtigt dyk:
Heller ikke denne gang lykkedes det. Herefter kiggede jeg kortvarigt over på formentlig magen, der var i gang på den anden side af vejen. Da jeg kiggede tilbage var der endelig gevinst:
Ekstremt crop:
Det er ikke lige til at se, men måske en mus? (udover græsstrået).