Stædighed plejer at betale sig – bare heller ikke denne gang, hvor jeg igen forsøgte mig med den hvidøjede and ved Kruså. Vejret var elendigt og anden nægtede, akkurat som ved mine tidligere besøg, at komme nogenlunde nær:
Regn skulle jeg heller ikke snydes for. Her en hun af stor skallesluger, der forbarmede sig og valgte at svømme ind på nogenlunde anstændig fotoafstand:
Billedet er taget med 1/1600s og vi ender grundet de elendige lysforhold på iso 10000. Her et skud mere, hvor lukkertiden er nedjusteret til smertegrænsen på omkring 1/200s for en nogenlunde rolig fugl som her:
Den lave lukkertid giver en del slør i regndråberne, som ikke er helt efter min smag – til gengæld står fuglen flottere med “kun” iso 1250!
Anden kom (som sædvanlig) aldrig nær. Kortvarigt blev det lidt spændende, da den valgte at slå følge med en enlig blishøne, der tidligere havde været nogenlunde tæt på. De vendte desværre begge om, inden det blev rigtigt interessant:
Et par “soloskud” af anden, beskåret helt uhyrligt:
En gråand poserede som trøst flot i flugt – men det kunne da have været lidt sjovere i en udgave med den hvidøjede and:
Et kvarter væk i bil ligger Gråsten-skovene, hvor jeg gjorde holdt på vej hjemad mod Als. Solen var allerede på turen derud begyndt at vise sig i små glimt bag det regnvåde skydække, så måske mellemflagspætten var flink at stille op til fotografering i nogenlunde lys. Den viste sig faktisk få minutter efter min ankomst, men valgte desværre kun at blive siddende i få sekunder på en ellers velbelyst træstamme:
Da jeg genfandt fuglen på et nærtstående træ, var solen desværre igen opslugt at skyer:
Fourageringen foregik desværre ofte meget højt i træerne:
Fuglen fløj herefter ind i slotsparken og jeg genfandt den ikke trods ihærdig eftersøgning. Så ingen sjældent gode fotos af et par sjældne arter i denne ombæring. Bedre held næste gang!