Vandstær ved Skovmøllen

To dage i Århus i løbet af ugen, muliggjorde et smut til Moesgaard, hvor museet blev besøgt med fornøjelse. Tæt på løber en lille å, hvor den gamle Skovmølle siden 15-tallet har kværnet korn. Det gør den ikke længere, men bygningerne huser nu en fin restaurant. Åens vand løber stadig uanfægtet derudaf og hvert år er stedet besøgt af vandstære ved vintertide. Dem ville jeg da gerne fotografere, så torsdag morgen var jeg på plads omkring klokken 9. Vandstæren lod sig hurtigt finde:

Vandstæren er umiddelbart en let fugl at fotografere: Den er meget tillidsfuld og ikke specielt svær at komme tæt på – når man altså først har fundet den. Man finder dog hurtigt ud af, at den faktisk er særdeles udfordrende at få interessante billeder af – den færdes nemlig stort set altid i mørke omgivelser, nemlig ved vandoverfladen af en å, typisk med skyggende høje skrænter, der i forvejen ligger i skygge af høje træer over skrænterne! Man kan naturligvis kompensere med langsommelige lukkertider. Her taget med 1/200s, der trods alt minimerer støjen en smule. Vi ender dog trods lukkertiden alligevel på iso500.

Vil man have adfærdsfotos eller flugtskud, dur den slags langsommelighed bare ikke. Forneden ses vandstæren lige før der springes ud i vandet efter føde. Her er vi oppe på 1/1600s i endnu dårligere lys. Iso? 12800! Billedet er ubeskåret og kan derfor bedre gå an – beskæringer forstørrer nemlig ikke kun motivet, men i særdeleshed også billedstøj:

Med flugtskud bliver det endnu vanskeligere. Her et skud taget med 1/2000s – som tydeligvis slet ikke er nok. Billedet er derudover beskåret, men dog ikke ret meget:

Forneden endnu et billede taget lige før takeoff – et billede, der lykkedes ud fra en fornemmelse af, at fuglen gjorde sig klar til at lette (da den virkede urolig og klattede – noget fugle jo ofte gør før der lettes). Jeg holdt derfor udløseren i bund og løb heldigvis ikke tør for billed-buffer i kameraet, inden den fløj:

Vandstæren lever fortrinsvis af vårfluelarver, der findes i en del varianter. Her er netop trukket et eksemplar op – af den husbyggende slags. Trods den ellers effektive camouflage i form af et hus bygget i småsten og andet bundmateriale, fandt vandstæren alligevel let frem til byttet:

Byttet rystes efterfølgende og vaskes fri for “hus” indtil kun larven er tilbage og let kan sluges:

Her et lidt større eksemplar på vej ned i vandstærens mave, taget i sub-sub-optimalt lys:

Andre typer af larver står også på menuen. Her et mindre eksemplar fanget direkte i det strømmende vand:

Og en larve mere, fanget med samme teknik:

Solen kom kortvarigt frem og stæren var meget tæt på at få et par stråler på sig – men kun næsten:

Fuglen forblev desværre stort set konstant i skygge, mens jeg var der. Her siddende lidt mere frit i landskabet:

Trods skyggen tog fuglen sig flot ud med de dunkle efterårsfarver som baggrund:

Turen går til Djursland igen om 14 dage og såfremt vejret er bedre, tager jeg nok en tørn mere med stæren – flugtfotos fik jeg jo ingen brugbare af!