Mosehornugler ved Sønder Vennemose

DOF-basen meldte om op til 8 mosehornugler nær Tønder gennem de seneste dage (tak til Harry Antonisen) – det mente jeg bestemt var et besøg værd. Faktisk er det blevet til to besøg den seneste uge, men første gang uden brugbare billeder – der var skam ugler, men de viste sig først et godt stykke tid efter solnedgang, hvor lyset var blevet for ringe til anstændige fotos. Andet besøg gik lidt bedre. Uglerne viste sig denne gang lige før solnedgang, men desværre et godt stykke vest for vejen, hvor jeg holdt parkeret. Her et eksemplar, der efter tålmodig venten (og dermed jo også vigende lys!) valgte at komme lidt nærmere:

Her med direkte kurs mod fotografen, beskåret en hel del:

Der var flere ugler i luften, men kun dette eksemplar kom inden for nogenlunde rækkevidde:

Mens jeg sad og håbede på en nærgående ugle eller flere, viste en flot blå kærhøg sig pludseligt i skumringen:

Solen var for længst gået ned og jeg gik nødtvunget ned på 1/1000s – og endte dermed på iso 4000. Det ses, især når der beskæres efterfølgende:

At komme tæt på en blå kærhøg er ikke just nemt. Forleden var jeg meget heldig med en nærgående ungfugl ved Torup Made og minsandten tilsmilede lykken mig igen. Denne flotte adulte han valgte nemlig pludseligt at ændre retning og flyve direkte mod mig:

Her et ubeskåret(!!) skud, hvor jeg rent faktisk kunne høre vingesuset fra fuglen, da den passerede mig og min bil på ganske kort afstand:

Her et par frames senere, lysnet en smule og støjreduceret. Billedet er næsten skarpt, men resultatet er acceptabelt i forhold til den lave lukkertid og nærmest tusmørke:

Ret fantastisk at være så tæt på en af vore allerflotteste rovfugle!

Herefter skete der ikke ret meget – andet end tiltagende mørke. En ugle mere viste sig i halvmørket. Her er vi nede på 1/400s, som kun lader sig gøre såfremt der panoreres “i takt” med fuglen:

Den blå time, timen efter solnedgang, lader sig ikke fornægte i ovenstående foto.

Herefter valgte jeg at trille hjemad, men havde blot kørt et par hundrede meter langs marken, da jeg bemærkede en mørk lille silhuet lige over jorden. Mosehornuglen er faktisk ganske lille og fylder ikke meget, siddende som her i mørket:

Billedet er taget med 1/30s, der selvfølgelig kun lader sig gøre med kameraet liggende på en beanbag – og så ellers håbe fuglen sidder stille!

Fuglen gav sig til at kalde ud i mørket. Jeg forsøgte mig med en lille film, der faktisk bedre lader sig gøre end fotos i skumringslys:

Ikke længe efter lettede uglen og forsvandt ud i mørket. Sådan ser det ud – taget med 1/10s:

En smuk og stemningsfuldaften, hvor uglerne ikke skuffede – og med en flot kærhøg som bonus. Inden da havde jeg lagt vejen forbi Tønder by, for at kigge til vandstæren, der holder til ved en lille bro over Vidåen. Den skuffede heller ikke, men jeg mangler at kigge de (rigtig) mange billeder igennem. Det må blive næste indlæg!