Rovfugle står ret højt på fuglefotografers ønskeliste. De fascinerer de fleste, fotografer eller ej, fordi de er sky, enere og dræbere. For fotografer er de et yndet mål, netop fordi de qua deres skarpe syn, forsigtighed og fåtal, er særdeles svære at få gode billeder af. Så når det så som her (bestemt med plads til forbedringer) endelig lykkedes, er det ret fantastisk at opleve.
Og så endda på en af mine yndlingslokaliteter, Torup Made, som jeg faktisk har forsømt i år. Måske fordi lokaliteten også har føltes “forsømt” ved mine få besøg i foråret og sommer. Ingen kreaturer til at holde bevoksningen nede ud til vådområderne og samtidig helt ekstremt meget vand – begge dele medførende en dramatisk ændring i landskabet og en, antager jeg, deraf følgende bemærkelsesværdig reduktion i antallet af især vadefugle på stedet.
Målet var dog denne gang blå kærhøg, som jeg havde set ved et par småbilture ud af Mjangmarkvej, og som der samtidig regelmæssigt var blevet indtastet i DOF-basen de seneste uger. Her det første foto på turen, en sortstrubet bynkefugl siddende vagt ved Pulverbækken, “indgangsporten” til området:
Her et kig op mod Gammelgård, efter jeg havde fundet et passede sted at placere mig. En gruppe gæs kom på vingerne efter en ældre havørn overfløj området:
Jeg kan se tre arter af gæs på billedet. Hvilke?
Og så var det ellers at vente og håbe der ikke ville gå al for lang tid inden noget rørte på sig. Kulden bed nemlig ekstra hårdt grundet en kraftig vind. Der gik vel en time før et hun-farvet eksemplar viste sig på lang afstand i retning mod dammen. Et ret trist foto i det ret så triste vejr:
Høgen gik kort efter ned i rørskoven og en ny tålmodighedsprøve kunne starte:
Mens jeg efterhånden sad og småfrøs, håbede jeg naturligvis på, at høgen ville vælge en rute mere eller mindre direkte mod mig – der dog ikke sad særlig godt skjult. Og så, pludselig, var der noget der flimrede lavt i rørene! Og åbenbart havde formået at “snige” sig nærmere uden jeg havde bemærket det. Her et foto, der meget godt viser de suboptimale forhold:
Her netop som høgen kom lidt mere fri af rørene og jeg fik fanget fokus:
Høgen havde fortsat intet i mod min tilstedeværelse og kom blot endnu nærmere:
Her et ubeskåret skud – det ser måske ikke ud af meget, men høgen er nu nok under 15 meter væk!
Her ser det jo egentlig ud som om fotografen er spottet – men høgen fortsatte alligevel sin fødesøgning i min retning:
Høgen svævede nu et stykke over rørene, men desværre kom en mindre busk i vejen, hvilket medfører lidt manglende kontrast stedvist i mange af billederne:
Er det mon muligt at sige noget om alderen på fuglen?
Her med blikkontakt og nu næsten helt fri af rør og krat:
Her en lille animation med en “flydende” ret hård beskæring, der selvfølgelig kun lader sig gøre, grundet den korte afstand til kærhøgen:
I flot positur og nu ganske nær. Lidt mere plads opadtil i billedet til venstre vinge ville være mere optimalt – men høgen fyldte nærmest framen ud!
En kort indslag med en anden art: En fiskehejre lagde heller ikke mærke til min tilstedeværelse trods mangel på skjul – den kraftige blæst flåede så meget i mit camouflagenet, at jeg droppede skjulet efter kort tid. Her i et frontalangreb:
Vi slutter med et enkelt skud mere af den flotte kærhøg, billedet er kun minimalt beskåret:
Til allersidst en lille video jeg også formåede at få i hus. Kameraet fokuserer dog lysår dårligere når der filmes. Gråvejret og krat/rør/buske gjorde det heller ikke nemmere. Det mest utrolige ved videoen er, at den er ubeskåret:
Ikke ligefrem hverdagskost at være så tæt på en blå kærhøg – jeg håber inderligt det ikke var sidste gang! Med andre ord: Jeg forsøger mig selvfølgelig igen. Der er gode muligheder for, at høgene bliver på stedet nogle måneder endnu og nærkontakt med en flot adult han ville være fantastisk!