Hjemkomst i nat fra Madeira efter en lang dag med bus, fly og bil. Den sidste stund på øen skulle udnyttes, så vi stod tidligt op inden afrejse og nød solopgangen ved havnen i Funchal, Madeiras hovedby. En due gik tur på molen:
Jeg havde kun min 35 mm med på turen – men det er faktisk rart ikke at skulle tænke over objektivskift og at al “zoom” foregår med benene. Billedet her er taget med blænde 2.8, som bidrager til dybdefornemmelsen i billedet – sammen med molen selvfølgelig. Modlyset nødvendiggjorde 1/6500s – jeg kunne dog have justeret lidt og fået isoen lidt længere ned – her endte vi på 500. Den dynamiske spændvidde er ekstrem – fra den mørke beton og due i forgrunden til den gryende sol i baggrunden. Det klarer vores egne øjne bedre end selv moderne kameraer – se bare hvordan baggrunden er overbelyst, mens forgrunden er for mørk. Godt man så kan snyde lidt bagefter i billedbehandlingsprogrammet:
Her har jeg leget lidt i flyet på vej hjem med capture1s “linear gradient mask” – en foroven og en forneden i billedet, hvor eksponeringen så efterfølgende er justeret. Forgrunden er faktisk hevet knap 2 stop op, mens baggrunden er trukket et stop ned! Billedet får derved et noget mere ekspressivt udtryk – men også det typiske “HDR-look” (HDR står for High Dynamic Range) – noget der smagsmæssigt deler vandene. Døm selv. Et par stykker mere fra samme morgentur:
Jeg håber på i løbet af ugen at komme ud til Årtoft Plantage, hvor der i den seneste tid, hver eneste aften er gået (fløjet?) 250.000 eller deromkring, kvækerfinker til ro. Sort sol – nu med finker!