Påskeferien tilbringes igen i år ved Avnø Vig, hvor jeg sidste år var heldig at fotografere rørhøge ved Hejlsminde Nor. Man skal åbenbart ikke forsøge at gentage en success for en morgentur til noret var noget af en skuffelse. Jeg formåede at vække to natterastende blå kærhøge, der i løbet af de to timer jeg tilbragte på stedet ikke viste sig igen. Og rørhøge så jeg heller ingen spor af – mon ikke det skyldes påsken falder lidt tidligere i år og fuglene derfor simpelt hen endnu ikke er ankommet. Lyset fejlede ellers ikke noget:
Samme aften gik familien en aftentur til Knud strand, hvor der sidste år var i hvert fald 4 par ynglende blåhals. Mindst en enkelt han var allerede på plads:
Smuk fugl, der heldigvis ser ud til at være i stor fremgang i Danmark:
Fra sommerhuset kan man se ned til Avnø Vig, hvor der gennem de seneste dage havde været en del toppet skalleslugere at se. Målet var nogle sjove skud af deres mærkelige parringsleg, hvor hannerne “bukker” for hunnere i håbet om deres gunst. Som vanligt var det tidligt op:
Billedet er taget en halv times tid før solopgang med en endnu flot skinnende måne i det nogenlunde rolige vand. Mit skjul ses nederst i billedet – til venstre for resterne af vores bådebro.
Også denne tur var dog en skuffelse – skalleslugerne forblev mestendels i vigens munding ud mod Lillebælt. Da de var tættest på var solen knap kommet op:
En morgenfrisk fiskehejre var også på færde:
I takt med at lyset tog til, søgte skalleslugerne desværre endnu længere ud i vigen:
Jamen, hvorfor ikke bare vade efter dem, dækket af flydeskjulet? Det forsøgte jeg såmænd også de første par ture jeg havde med skjulet – men har måttet erfare, at trods lav profil og rolige bevægelser, reagerer fuglene fortsat med stor skepsis og søger væk.
Om aftenen gik jeg endnu en tur til Knud strand og besøgte blåhalsen. Målet var et skud af fuglen i sangflugt. Heller ikke dette lykkedes jeg særligt godt med:
Det er dog heller ikke nemt! Der var kun en enkelt han (er jeg ret sikker på) og det er ikke ret tit fuglen letter for at finde en ny sangpost – og når den gør det, har man ganske få sekunder til at få fuglen i søgeren og fokusere – inden den igen forsvinder i rørskoven:
Sidder man musestille kan man være heldig at fuglen lander tæt på en – her fotograferet med lidt rør og krat i vejen:
Jeg forsøgte mig igen i går aftes med sangflugts-billeder, men formåede ikke at få et eneste skud i hus. Tilbage ved sommerhuset gik jeg ned til vandet igen, mest for at tjekke at mit flydeskjul fortsat var på plads. Og minsandten om ikke en lille gruppe toppet skalleslugerne var på vej ind i vigen i det smukke aftenlys:
Vaders havde jeg naturligvis ikke på, så flydeskjulet var ikke en mulighed. Heldigvis havde jeg ikke søndagstøjet på, så jeg lagde mig ned på resterne af bådebroen, der knagede højt, men holdt. Skalleslugerne var heldigvis ikke opmærksomme på hverken mig eller knagende lyde:
Ovenfor ses en “bukkende” han til venstre, mens en rival er på vej i fuld fart.
Der var stadig saft i solen, der gav nogle udfordringer med kraftigt sidelys på hannernes lyse partier. Fotoet neden for er trukket næsten et stop ned, men giver alligevel brændte highlights. Det kunne sikkert godt “reddes” med en maske og gradueret eksponering – det fungerer dog ok uden, synes jeg:
Nedenfor en kraftig beskæring af et fint par i smukt aftenlys:
Og sådan ser det ud når en han forsøger at imponere en hun med hurtigsvømning:
Eller ved bare at tage sig godt ud – og så må der jo knejses med nakken:
Det fandt rivalen sig ikke i:
Og så var der pludselig to, hunnen skulle forholde sig til – forneden ses den typiske strækken hals og efterfølgende dybe “buk” (her burde jeg have blændet ned og dermed øget dybdeskarpheden – men jeg lå til min undskyldning og kæmpede med min egen ubehageligt “over-knejsede” nakke):
De to hanner fortsatte deres kurtisering endnu nogle minutter i det flotte aftenlys:
Ganske fascinerende skue:
Heldigt jeg ikke havde lagt kameraet ved sommerhuset, inden jeg gik ned til vandet for at kontrollere skjulet! Men sådan er det vel med fuglefotografering, der bestemt både kræver forberedelse og oceaner af tålmodighed – men også en god portion held!