En spadseretur rundt om Nørresø kunne det blive til i dag:
Turen i dag var noget mindre anstrengende end min seneste tur til søen (der foregik i flydeskjul) – min kone og jeg spadserede såmænd bare i ro og mag på diget hele vejen rundt om søen. En drosselrørsanger var meldt ud seneste dage på DOF-basen, mere eller mindre samme sted og praktisk nok tæt på en af søens nordlige parkeringsmuligheder. Vi var da nærmest også kun trådt ud af bilen, da drosselrørsangerens lidt hæse besynderlige sang tydeligt hørtes fra rørskoven lige op ad søbredden. At få øje på den var til gengæld ikke nemt! Den valgte jævnligt at skifte sangpost, men altid de samme to, der lå omkring 40 meter forskudt langs bredden. Hvis vi var heldige fik vi et glimt af fuglen i lav flugt over vandet, men ofte opdagede vi først den havde skiftet sangpost (og dermed “sneget” sig uset forbi os) når den begyndte at synge igen. Efter en halv times tid, hvor vi efterhånden følte fuglen bevidst snød os med sin position, opgav jeg fotos og vi tog i stedet fat på gåturen rundt om søen.
En sivsanger snurrede fra nordvestbredden og jeg fik et skud gennem rørene, der giver det lidt mælkede udtryk:
Rørsangere var der også masser af, men de forblev, akkurat som drosselrørsangeren, aldeles skjulte lavt i rørskoven. Jeg forsøgte mig i stedet med lidt flugtskud af de mange mursejlere, der fangede insekter over søen og diget.
Det er faktisk ikke nemt. Ovenfor ses fuglen ude af fokus, da kameraet ofte vil vælge at fokusere på et eller andet i for- eller baggrunden i stedet for fuglen. Og får man endelig fuglen i fokus, kan man ikke regne med at fokus fastholdes perfekt:
Nemmest er det hvis det lykkes at fokusere på fuglen et stykke ude og så håbe den flyver tættere på i en ikke alt for uforudsigelig kurs. Her et perfekt fokuseret skud – men til gengæld alt for langt væk:
Fugl mod himmel er meget lettere for kameraet – men billederne er bare ikke nær så interessante:
Her et skud, hvor det lykkedes mig kortvarigt at fastholde fokus, men fortsat alt for hårdt croppet – og trods dette, fylder fuglen for lidt i billedet:
Et mere, hvor den sorte fjerdragt ser helt fløjsagtig ud på den grønne baggrund:
Nedenfor det bedste resultat af de i alt 70 skud jeg fik fyret af. Havde jeg været alene og haft mere tid, ville det nok snarere have været 1000 billeder!
Efter at have nået hele vejen rundt om søen, forsøgte jeg mig igen med den drilagtige drosselrørsanger, der fortsatte sin rutine med regelmæssige skift mellem sangposter. Sådan ser det ud når man febrilsk forsøger at opnå fokus fra en eleveret position, sigtende mod vandet, gennem rørskov:
Hele tiden håbede jeg på, den ville vælge en synlig sangpost, men den valgte konsekvent at sætte sig dybt i rørskoven, ude af syne. Ret frustrerende at stå så tæt på den meget højlydt syngende fugl, uden at kunne se den! Og dog: Den sad på et tidspunkt frit fremme i en busk – i cirka 2 sekunder, men jeg formåede ikke engang at få rettet kameraet i den rigtige retning før det var for sent. Til sidst, faktisk efter vi mere eller mindre havde opgivet, lykkedes det utroligt nok med et flugtskud – kameraet låste næsten mirakuløst fokus på fuglen, da jeg forsøgte at fastholde den i søgeren i de få sekunder det tog den at tilbagelægge strækningen mellem de to sangposter:
Stædighed betaler sig. Og måske et kamera med et hurtigere autofokussystem? Jeg overvejer en opgradering.