Min søn optager minsandten igen serie for DR, så et par dage som skuespiller-oppasser, gav i dagtid mulighed for korte ekspeditioner til for mig nye fuglelokaliteter. Gjerlev Kær, lidt nord for Randers, syntes jeg så spændende ud og jeg fandt lidt heldigt (jeg var der nemlig først op ad formiddagen) en nattergal, afsløret på sangen:
Arten havde jeg ikke formået at få fotos af tidligere og den er nu tilføjet den lille sangquiz. Billederne er dog faktisk lidt noget snyd, for jeg er næsten sikker på, at fuglen på billedet er en hun. Den sang nemlig ikke, men kom med nogle meget høje og for mig fremmede kald. Lidt længere inde i krattet lod sig dog høre mindst to syngende hanner. Her samme fugl som ovenfor, med lidt godt til ungerne, utvivlsomt ventende et sted i krattet:
En fin vandretur i området gav en flot rørhøg. Alle billederne bærer lidt præg af at være taget på en varm dag og på et dårligt tidspunkt, nemlig omkring middagstid:
Billederne har jeg taget med alligevel fordi de meget godt viser en typisk overgangsdragt fra “ung” til voksen rørhøg:
Dragten ses generelt “snavset” og er ikke helt så kontrastrig som hos den helt udfarvede voksne han med den typisk trefarvede vinge. Der er således tale om en 3k han, altså en 2 år gammel fugl, der formentlig næste år vil være helt udfarvet. Et foto mere af den flotte unge han:
Og sådan her ser den så ud som “voksen”:
Et par kilometer vest for Gjerlev Kær ligger et mindre vådområde (som vist nok regnes som medhørende til lokaliteten), som jeg efterfølgende besøgte ganske kort – grundet tidsnød. Lys og varmedis gjorde forholdene meget vanskelige. Her en tinksmed på ret kort afstand og trods dette er billedet noget mudret at se på:
Der var ret så fugletomt, men jeg lå og nød nogle nærgående bysvaler, der jagtede insekter lige over vandoverfladen:
Og så ligger man jo ellers og spejder efter andre næbbede væsner. På lang afstand fandt jeg en rødben, der næsten så ud til at holde øje med mig:
En rørspurv kom ind og satte sig ganske nær:
Jeg spejdede igen langt ud over vådområdet og bemærkede pludseligt en lille sort prik, der bevægede sig på en “anderledes” måde:
Billedet for oven er taget med 600 mm og ikke croppet. Det er faktisk umuligt at finde fuglen alene udfra billedet, men i felten afslørede bevægelserne tilstedeværelsen af et eller andet “atypisk”:
Jeg nåede akkurat at artsbestemme fuglen, inden en nærgående rørhøg fik den på vingerne. Her et ucroppet skud, der siger noget om afstanden:
Og så et crop af et crop af et crop, der faktisk fungerer ok i de højere luftlag, hvor varmedisen ikke betyder nær så meget:
Værsåartig mine damer og herrer: Et styks odinshane, afsløret på sin karakteristiske måde at søge føde på, nemlig hurtige drejende bevægelser i vand – typisk svømmesneppe-adfærd. Man kan på det andet elendige disede billede ane rygstriber og det drejer sig således formentlig om en ungfugl. Mit første møde med arten, der ikke var meldt ud tidligere og der er således tale om en ædelart – altså en art, man helt selv har fundet og i dette tilfælde ovenikøbet en relativ sjælden en af slagsen. Ærgerligt rørhøgen kom og forstyrrede! Jeg søgte efterfølgende efter fuglen, men fandt intet – og forlod efter kort tid stedet grundet andre forpligtelser. Fuglen blev i øvrigt efterfølgende ikke genfundet af andre fugleinteresserede.
På sidste dag besøgte jeg Højlund Plantage, hvor målet var hedelærke, som jeg heller aldrig havde fotograferet og som jeg synes burde komme med i sangquizzen. En skovpiber fangede min opmærksomhed, da den udgød sin flotte sang i flugt:
Her på vej tilbage til fuglens foretrukne siddende sangpost fra toppen af en gran:
Noget længere inde i plantagen hørte jeg pludselig hedelærkens smukke sang og fandt, højt højt oppe, kilden til tonerne:
Umiddelbart efter fløj fuglen bort og jeg genfandt eller genhørte den ikke. Et enkelt foto var hvad det kunne blive til. Hedelærken er således også tilføjet til sangquizzen, der nu tæller 52 arter i alt. Du finder quizzen her.