Bjergløvsanger i Jægersborg Dyrehave

Familien forbarmede sig og tog (velvilligt, for vejret var rigtigt godt) med på en lille togtur fra Østerport til Klampenborg Station og herefter en halv times gang ud til den sjældne bjergløvsanger, der i øjeblikket gæster Jægersborg Dyrehave. Fuglen var ganske let at finde, da den konstant gjorde opmærksom på sig selv gennem sin karakteristiske sang. Jeg fik en time med fuglen, mens familien inklusiv hund, nød det gode vejr i smukke omgivelser. Her et af de første skud, hvor jeg (skulle det vise sig) var tættest på:

Bjergløvsanger, Jægersborg Dyrehave.

Fuglen vimsede konstant rundt i de samme 3-4 egetræer inden for en heldigvis ganske kort radius. Desværre fouragerede den ofte meget højt i trækronerne, hvor den var ret svær at få øje på. Og når den endelig var kortvarigt synlig, skød man ret så meget opad – som ikke giver de bedste billeder:

Bjergløvsanger, Jægersborg Dyrehave.

Men – det er vel trods alt luksusproblemer! Alt i alt en meget samarbejdsvillig fugl. Havde jeg haft lidt længere tid (familiens tålmodighed er af gode grunde begrænset i forhold til at sidde det samme sted og vente i evigheder på nørden med kameraet) kunne jeg helt sikkert havde fået bedre fotos samt en lille film med en syngende sjældenhed.

Her på udkig efter insekter:

Bjergløvsanger, Jægersborg Dyrehave.

Og her med et friskfanget kryb af en slags:

Bjergløvsanger, Jægersborg Dyrehave.

Bjergløvsangeren er en spøjs blanding i forhold til udseendet:

Bjergløvsanger, Jægersborg Dyrehave.

Den har således træk af løvsanger, men med langt svagere tegnet øjenbrynsstribe og et noget lysere næb. Den meget blege hals og bug, leder tankerne hen på havesanger, især når fuglen ses forfra:

Bjergløvsanger, Jægersborg Dyrehave.

Bagfra ligner den til gengæld mere en skovsanger:

Bjergløvsanger, Jægersborg Dyrehave.

Læg også mærke til benene, der ses mere kødfarvede end hos løvsanger, hvor de er gyldent lysebrune.

Bjergløvsanger, Jægersborg Dyrehave.

En flot lille sanger, der normalt træffes i den sydvestlige del af Europa samt Nordafrika.

Bjergløvsanger, Jægersborg Dyrehave.

Til slut et lille sammenligningsstudie:

Bjergløvsanger vs. løvsanger.

Arten bliver tilføjet sangquizzen inden længe – så er vi oppe på 4 mere sjældne arter i quizzen, nemlig bjergløvsanger, lundsanger, hvidbrynet løvsanger samt himalayasanger. Nattergal (inkl. den sydlige variant) mangler jeg utroligt nok stadig, men det burde vel kunne lade sig gøre.

2 thoughts on “Bjergløvsanger i Jægersborg Dyrehave

  1. Hvilken oplevelse – godt, at I lige var på Sjælland…
    – super, flotte ‘skud’ Johann…. TAK for deling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *