I øjeblikket ligger det lidt stille med fuglefotograferingen på de hjemlige kanter – men kun fordi jeg siden i forgårs og to dage endnu, er så heldig at være på “bjørnesafari” i det midt-østlige Finland, tæt på den russiske grænse:
Turen er arrangeret af Lars Gejl, forfatter til en række fuglebøger (blandt andet fuglefelthåndbogen, der i øvrigt er på vej i en 4. udgave inkluderende Nordeuropas fugle), i samarbejde med Boreal Wildlife Centrets lokale guides. Konceptet er enkelt: Aftener, nætter og morgener tilbringes i fotoskjul, som afhængig af placering, årstid, vejr og ikke mindst held, giver mulighed for fotografering af brun bjørn, jærv og mere sjældent ulv. Af fugle gås der specifikt efter urfugl og tjur. Ofte vil der også være havørne og området er i det hele taget et mylder af (fugle)liv.
Ovenstående er taget den første morgen, hvor en lille del af os (vi er 10 deltagere) gik en tur i området. En lille gruppe af stor korsnæb fouragerede i et fyrretræ ned til en sø. En hun poserede et øjeblik på en træstub og jeg nåede at trykke på knappen:
Stor korsnæb kan være vanskelig at skelne fra den lille af slagsen, men næbbet er kraftigere og kan set fra siden “være i” en ligesidet trekant, hvorimod lille korsnæbs næb er mindre og mere “spidsvinklet trekant”-formet. Det med trekanterne var i øvrigt noget Lars Gejl fortalte, mens vi stod og så på fuglene.
Første aften tilbragte jeg i et skjul placeret i skoven, hvor der inden da var lagt laksestykker og hundetørfoder ud med henblik på at tiltrække bjørn og jærv. Det er selvfølgelig noget værre snyd – men det er et fuglebræt i haven vel egentlig også!
Jeg var klar over min gamle 600mm var på grænsen til “for meget” – dyrene kommer nemlig ofte helt hen til skjulene – men på den anden side var det også vigtigt at kunne trække så meget som muligt af det sparsomme lys ind – og der er min 150-600 zoom simpelthen for sløv.
Klokken cirka 21.00 blev vi hentet, kørt tilbage til centret og efter en alt for kort lur hentet igen 3.30. Nu gik turen til et par fotoskjul placeret midt ude i et særdeles sumpet område, hvor urfuglene nogle dage forinden var set ankomme tidligt om morgenen. Allerede efter en time ankom den første han:
Flere hanner ankom herefter til “kamppladsen” og så kunne showet ellers begynde:
Ofte startede de med en nidstirringskonkurrence som ovenfor, hvorefter en af dem pludselig kunne finde på at angribe:
Efterhånden som lyset tog til, faldt der lidt mere ro over gemytterne. Nu handlede det vist mere om at vise sig frem overfor hunnerne, der stille sad og betragtede forestillingen:
I nat og i morges lå jeg for mig selv i et meget lille skjul, i håbet om at se tjurhanner forsøge at imponere en måske kommende mage. Vi var 4 i alt, i hver sit skjul spredt ud over et pænt stort område. Desværre for mig, var der kun en enkelt tjur på spil – alt for langt væk fra min position:
Vi havde aftenen forinden trukket lod om fordelingen af os i de 4 skjul, men kun en enkelt af os fik anstændige billeder. Tjuren gik ellers ganske nær to af skjulene, faktisk kun få meter fra “skydeskåret” på det ene af de to – men fotografen indeni sov tungt!