En aftentur til Birkepøl i forgårs i gyldent lys. En tårnfalk ledte efter kravl i græsset og viste sin flotte hale frem:
Tårnfalke stiller typisk op til fotos ret højt til vejrs musende over en mark, ofte resulterende i kedelige blå baggrunde – her var jeg heldig med en fugl, der gentagne gange afsøgte terrænet i lav højde:
Fuglen er i øvrigt en (ung?) han – ses blandet andet på det grå hoved, rødbrune overside og næsten uplettede halefjer. Kameraet låste problemfrit fokus på fuglen – trods en flot og potentielt distraherende sommermark som baggrund:
Sanglærker var der også masser af. Her et tavst eksemplar på vej ned fra en sang-flyvetur:
Og en mere, syngende i for en gangs skyld lav højde:
Mens jeg sad og forsøgte at fange lærkerne i søgeren, kom denne lille fugl flyvende i høj fart på meget lang afstand i vestlig retning:
Så er det jo godt man kan zoome helt ekstremt ind:
Forstørrelsen afslører lærkefalk. Skægstriben anes og der ses tydeligt den flot stribede bug og ditto flanker. Lærkefalke søger føde i en meget stor radius fra reden, så det kunne måske dreje sig om en af fuglene fra det faste ynglepar på østsiden af Als – hvem ved?
Ballum besøgte jeg i går morges – selvfølgelig med tanken om billeder af stedets signaturfugl: Hedehøgen. Vejret var noget aparte. Ekstremt varmt fra morgenstunden og samtidig med en tyk dis. Konturerne af en rørhøg viste sig på afstand:
Jeg kørte rundt i bil parallelt med diget og lidt på må og få langs stikvejene ind i landet – uden at se det mindste spor af hedehøge. Tilbage nær slusen fik jeg endelig et kort glimt af en han:
Den fløj om bag diget ud mod Ballum “forland” i retning mod slusehuset. Jeg fik vendt bilen og parkede ved slusen, men fandt ingen høg efter lidt spejden med kikkerten stående på diget. En del bysvaler havde bygget rede ved tagudhænget på slusehuset. Jeg fik et enkelt flugtskud, inden jeg igen satte mig i bilen for at fortsætte høgejagten:
En musvåge gloede på mig fra en pæl foran slusekroen – billedet er taget delvist gennem en busk, der givet det uldne udtryk:
Langs en af stikvejene gjorde jeg holdt og tog et par billeder og en lille film af en syngende sivsanger:
Lyset var fortsat ret ringe, så jeg sad selvfølgelig og rodede med lukkertider, blænde og jeg ved ikke hvad. Så da en hedehøg pludselig lettede ganske nær og ovenikøbet fløj i min retning, var jeg desværre ikke opmærksom på, at kameraet stadig var indstillet med en noget langsommelig lukkertid. Det gav et desværre let sløret foto af en ellers flot høg ganske tæt på:
Fokus ligger korrekt på øjet, men grundet den korte afstand og dermed høje relative hastighed hvormed fuglen passerer, er der ikke nok fart på lukkertiden (taget med 1/640s ved F4). Øv. Til de nørdede kan det i øvrigt oplyses at fuglen formentlig er en 3K (3. kalenderår, altså omkring 2 år gammel), som afsløres af resterne af brunligt ved hals og armsvingfjer. Se øvrigt dette link, hvor eksperterne byder ind baseret på ovenstående billede,
Høgen fortsatte med at fouragere på en nærliggende mark og jeg fik en serie skud – desværre mest af høgen med ryggen til:
Herefter kørte jeg videre mod Mjolden, hvor jeg tidligere på året var ret sikker på at have fundet en redelokalitet, som jeg sendte videre til folkene bag Projekt Hedehøg. I meget god afstand satte jeg mig til rette og ventede. Der skete absolut intet i 1½ time og det blev kun varmere! Jeg præsterede rent faktisk at falde i søvn og blev vækket af et bid fra en myre i mine nedre regioner! Efter yderligere at have ventet en halv times tid var der pludselig 3 fugle at se, 2 hanner og en hun. Grundet den lange afstand og varmedisen, var billederne dog ikke brugbare. Nedenfor ses en serie af kraftigt forstørrede og ret dårlige billeder af en fødeudveksling (husk at klikke på billedet for se at se sekvensen):
Lidt bekymrende var det dog, at hunnen efterfølgende satte sig i toppen af et træ og så ud til at fortære byttet selv. Efterfølgende fløj hunnen og den ene han meget rundt i området, og spørgsmålet er, om der overhovedet er en rede eller om den måske er forladt? Eller måske er fuglene bare kloge nok til at vide, at den høje varme muliggør længere pauser fra rugningen? Vi må se.