I morges gennemførte jeg vel nok årets sidste tur til Bundsøs nordende, hvor jeg efterhånden har forsøgt mig en del gange med fotos af lille skallesluger – med meget vekslende success. Arten trækker ganske snart nordpå igen og da vejrudsigten lovede vindstille vejr samt sol, måtte jeg lige afprøve mit held for sidste gang i år. Morgenens første foto, hvor der fortsat var dis over søen og solen endnu ikke var kommet helt ud af fjerene:
Endnu en lille skallesluger i flugt, denne gang hannen som jeg fulgte i søgeren i en længere serie, fra ret langt ude på søen og hen mod min position:
Der landes:
Og her er jeg set – sekundet efter svømmede den længere ud og lettede igen:
Øv – men ret typisk for arten. Det plejer at gå bedre, når fuglene svømmer ind fra længere afstand – så vænner de sig tilsyneladende bedre til fotografers tilstedeværelse og accepterer forstyrrelsen.
Her en langt mindre sky art:
En nærgående skarv gav mig et kæmpe chok for et par år siden ved Mjels sø, hvor den svømmede gennem min ben og dukkede op lige foran mig!
Her et andet lille skallesluger-par på vej væk. Man vænner sig til mest at se ryggen af den art!
En tredie mere tillidsfuld hun kom nærmere og begyndte at søge føde langs bredden. Her fotograferet i barsk modlys gennem siv og rør:
Også stor skalleslugere var på søen den morgen. Her en kurtiserende han:
Hunnen svømmede ganske nær, liggende helt fladt i vandoverfladen, utvivlsomt inviterende til parring. Det indledende ritual var dog ret langt – i hvert fald et kvarter. Hannen dyppede konstant næbbet i vandet, pudsede sig lidt og rystede sig:
Og her med den inviterende hun. De “sjaskede” farver skyldes såmænd bare modlyset:
Og så skete det pludseligt: Hannen besteg hunnen og parringen var overstået på mindre end ti sekunder. Her taget på lang afstand og beskåret kraftigt:
Mens jeg betragtede skallesluger-parret var en lille gruppe hvinænder kommet ind på nogenlunde fotoafstand. Her et par andrikker:
Og her et hvinandepar i vild flugt, jeg fandt ikke ud af årsagen til postyret. Modlyset giver masser af spil i vanddråberne, men til gengæld akut mangel på det meste andet:
En sølvhejre med svung i fjertoppen landede i den lille gruppe af træer tæt på parkeringspladsen:
Og så skete der faktisk ikke ret meget den næste halve times tid. Jeg var efterhånden godt nedkølet (især iskolde fødder er ofte det værste!) og skulle til at bevæge mig op af vandet igen – men valgte at blive et par minutter længere , da endnu en enlig hun af lille skallesluger fløj ind og landede denne gang på min højre side, der “kun” gav side/modlys og dermed lidt mere spil i farverne. Den vindstille morgen gav en flot spejling i vandet:
Farvel og tak – på vej ind i modlyset igen:
Samme fugl, på vej ud over søen i sydøstlig retning. Det ligner jo nærmest sort/hvid:
En flot morgen, hvor disen drillede og fuglene desværre mest valgte at komme nærmere på den “forkerte side” af mig i forhold til lyset.
I morgen måske på jagt efter spætter igen. Jeg har efterhånden samlet lidt spættefotos jeg endnu mangler at få vist her på bloggen – men der er ret langt mellem snapsene! Måske i morgen……