Forleden kørte jeg en tur i området mellem Højer og Rudbøl, efter at have set 12 havørne flyve ind over Vidåslusen i de tidlige morgentimer. En musvåge sad på en pæl og fortærede et bytte:
Billedet er ucroppet og taget fra vejen med mit 600mm objektiv. Blænden stod vidåben svarende til F4 og eksponeringen blev på stedet trukket op 1/3 stop og burde måske nok være trukket yderligere op – da det store parti af grå himmel medvirkede til en undereksponeret fugl. Lukkertiden kunne også være langsommere (for dermed at opnå en lidt lavere iso), men blev valgt, da jeg regnede med fuglen ville lette og dermed give behov for den moderat hurtige lukkertid. Fuglen lettede dog for en gangs skyld ikke – formentlig fordi den var travlt optaget af at spise! Nedenfor et crop til præcis 1920 pixels på den brede ende (fra billedets oprindelige 9504 pixels:
Jeg kørte en smule frem og da fuglen fortsat blev siddende besluttede jeg at prøve at sætte min 1.4 teleconverter på, der “forvandler” objektivet til en udgave på 840mm F5.6 – altså 40 procent mere brændvidde på bekostning af et fuldt stop lys – svarende til den halve mængde i forhold til uden konverter.
I mellemtiden brød solen delvist igennem det ellers ret tætte skylag og vinklen havde naturligvis også ændret sig en smule, da jeg jo var kørt lidt frem:
Lukkertiden blev denne gang justeret ned til 1/500s, da fuglen fortsat virkede travlt optaget med måltidet. Nedenfor endnu et crop til præcis 1920 pixels i bredden:
Og endelig to helt ekstreme crops af et par andre skud, hvor jeg har forsøgt at gøre størrelsen på fuglen nogenlunde ens:
Alle billederne er i øvrigt, fraset beskæringerne, uredigerede og eksporteret med default settings i Capture One 21.
Testen her er naturligvis uheldig på mange måder: motivet er skudt fra forskellige vinkler, lyset er tydeligt forskelligt og endelig er lukkertid og dermed iso justeret mellem de to seancer. Resultaterne er derfor ikke fuldstændigt sammenlignelige – men et eksempel fra det “virkelige liv” i stedet for et kedeligt studiesetup, siger ofte meget mere – synes jeg!
Og hvad er så bedst? Tja, forskellen er i eksemplet her i hvert fald (måske overraskende?) svær at få øje på, når skarphed er den eneste parameter der vurderes på.
Fordele ved teleconverter:
- Øget rækkevide
- Forstørrer motivet uden tab af pixels (som jo skæres bort ved et tilsvarende crop)
- Dybdeskarpheden en smule mindre ved samme afstand til motiv og dermed potentielt bedre isolation af subjektet
- Måske nemmere at “se” en god komposition når billedet i viewfinderen er tættere på det ønskede resultat
Ulemper ved teleconverter:
- Tab af lys (halvt så meget lukkes ind ved brug af en 1.4, kun en fjerdedel ved brug af en 2.0)
- Forstørrelsen af det sete “forstørrer” desværre også objektivets begrænsninger – såsom kromatisk aberation. Skarpheden mindskes til gengæld.
- Sløvere autofokus end uden, ved brug af en 2.0 converter en hel del sløvere.
- En smule tungere (øger vægten med cirka 5%, der vel nok betyder noget efter timevis i felten med håndholdt kamera!)
- En hel del sværere hurtigt at få en fugl i søgeren ved 840mm end 600mm.
Ideen med sammenligningen fik jeg først efter jeg kom hjem og gik billederne igennem, så man burde jo lave et par flere tests i felten. Min konklusion er dog nogenlunde klar, også baseret på tidligere erfaringer: Teleconvertere er typisk ikke besværet værd – hele ideen med den ekstra rækkevidde går lidt tabt, når et tilsvarende crop er kvalitetsmæssigt nær det samme – men til gengæld uden en væsentligt langsommere autofokus, den halve mængde lys og frustrationer med hurtigt at få fuglen i søgeren!
Til sidst lidt flere skud af musvågen der snart fik selskab af misundelige krager og en ditto artsfælle:
Efter måske at have siddet og samlet lidt mod forsøgte den bageste fugl at få del i måltidet:
Den gik dog ikke:
En enkelt krage forsøgte også med et bagholdsangreb men blev hurtig luret og afvist med et par udslåede vinger – mens den anden musvåge så til:
Afvisningen blev efterfulgt af den totale ydmygelse:
Efter at have siddet lidt og spist videre, lettede fuglen endelig – og som man kan se var en af kragerne sekundet efter i luften efter resterne:
Der var i det hele taget ganske mange musvåger siddende på diverse pæle i landskabet. En ungfugl valgte at blive siddende da jeg standsede bilen – faktisk ret usædvanligt og formentlig netop fordi det var en ungfugl, der endnu ikke var blevet helt så forsigtig som de voksne fugle:
Og et crop af et crop:
De lyse, næsten gule øjne samt den frisk udseende fjerdragt, afslører ungfugl:
Et klassisk syn i det danske vinterlandskab, her i kraftigt modlys:
