Weekenden tilbragte vi igen i sommerhuset ved Avnø Vig. I disse coronatider med hjemmeskole og nedlukkede fritidsaktiviteter er det rart for børn såvel som voksne at komme lidt væk et par dage. Sidste weekend var vi derfor også i sommerhuset og der havde jeg lagt mærke til en gruppe hvinænder i vigens østligste del mod Lillebælt, som jeg håbede også ville være på plads i denne gang. Med lidt held ville de måske søge længere ind i vigen og dermed tættere på mig og mit kamera.
Søndag morgen var jeg klar i det kolde og disede vejr, der stillede store krav til kameraets autofokus. Foroven ses et hårdt beskåret billede taget på lang afstand ud mod Lillebælt, af en lille gruppe bjerg- og hvinænder, der desværre ikke kom ret meget tættere på i de følgende par timer. Sangsvaner var der også, hvis da ellers man kunne få øje på dem gennem disen:
Det lykkedes at fastholde fokus på en af fuglene da flokken lettede:
Et noget anderledes “tonet” billede end det forrige (og nej, jeg har ikke pillet ved hvidbalancen!) – lyset kunne ændre sig dramatisk afhængig af skudretningen og tætheden af disen.
En gravand fløj ind, rastede kortvarigt før den igen lettede og hurtig forsvandt i tågen:
Isfuglen lod sig høre regelmæssigt og efter et vanlig højfrekvent skrig nærved hørte jeg pludselig noget sætte sig på toppen af mit flydeskjul – for så et øjeblik efter i susende fart af flyve videre. Det lykkedes at fange fuglen i søgeren til et sjældent flugtskud:
Mens jeg sad og ledte efter isfuglen, kom en skarv flyvende ind i vigen for at fouragere:
Isfuglen fandt jeg efter lidt tid siddende og spejde efter føde på en lille båd fortøjret ved en af fiskehytterne, der ligger langs vigens bred ud mod Lillebælt – men læg også mærke til magen øverst til venstre i billedet, på vej i fuld fart mod fotografen:
Jeg formåede desværre ikke at låse fokus fast på fuglen, en nærmest umulig opgave med den baggrund, der er for fristende at fokusere på for kameraets autofokussystem. Jeg har derfor allerede i mit hoved udtænkt en lille plan med en pind bag min position, der utvivlsomt skal checkes som egnet fiskeplads af isfuglene og dermed give mig en chance for et flugtskud af en fugl flyvende direkte mod mig – se det ville være ret fantastisk af få i hus – og djævelsk svært!
Og hvad med hvinænderne? De forblev i vigens fjerneste del:
