Sidste indlæg inden rejsen går sydvestover, nemlig til Cornwall i det sydvestlige England, hvor sommerferien tilbringes i år. Kameraet kommer nok med – såfremt jeg kan finde plads!
Deciderede fugleture er det ikke blevet til i de seneste uger – men Trillen i “baghaven” er såmænd ganske fin til almindeligt kratluskeri – uden skjul, stativ og diverse andre besværligheder. Igen var det mest svalerne jeg koncentrerede mig om. Her en digesvale, der fint demonstrerer, at der også skal noget ud den anden vej en gang i mellem:
Målet var selvfølgelig insektfangst i luften og helst med en anden baggrund end “bare” blå himmel:
Fuglen kunne sagtens fylde mere i billedet, men det er allerede beskåret til grænsen. Er fuglene tættere på, er det nærmest umuligt at holde dem i søgeren. Her en smule bedre:
Her et eksemplar noget tættere på – men uden insekt:
En gang i mellem lykkedes det at holde fuglen i søgeren selv på kort afstand – men jeg har endnu ikke formået at (være heldig nok og) kombinere det med øjeblikket hvor et insekt fanges. Det skal nu nok lykkedes på sigt. Her igen på lang afstand, men med flot farvespil i hustagene på Kegnæs i baggrunden:
Her er afstanden rimelig, men et “himmelskud” – det er bare ikke det samme:
Et mere med Kegnæs i baggrunden – læg mærke til myriaderne af insekter, der bedst ses ved at klikke billedet op i stor størrelse:
En anden art sneg sig med i serien, nemlig en rørspurv i modlys på vej med et stankelben til ungerne:
Her uden insekt, fortsat i modlys, men ikke helt så grelt som ovenfor:
Et par digesvale-fanger-insekt-billeder mere:
Billedet ville måske være bedre såfremt insektet var tættere på fuglen – men på trods af 30 billeder pr. sekund er insektet slugt på næste frame! Samme gør sig gældende her:
Og her billedet, hvor jeg formåede at holde et eksemplar i søgeren på nogenlunde kort afstand – giver lidt mere glimt i øjet og langt flere detaljer træder frem i fjerdragten:
Som det ses, er billederne ikke uden støj – lukketiderne på 1/3200s eller højere (helst 1/5000s!) kræver masser af lys, som der sjovt nok ikke er mest af omkring solnedgang, hvor svalerne er mest aktive. Her en landsvale, der netop har samlet en lille sten op fra stranden – til reden måske? Lukkertid 1/3200s, iso 2500:
Vi slutter med en nærgående præstekrave, der regelmæssigt kiggede til mig. Her i løb på vej min position:
Og her i en mere rolig og betragtende stilling:
Fjerene blev rystet og fik den til at ligne en lille fjerbold:
Og til sidst noget jeg har læst om, men aldrig set før. Yngleparret har så vidt jeg har kunnet se, ikke fået unger i år. Formentlig fordi redeplaceringen var meget uheldig – tæt på en sti og også på et regelmæssigt oversvømmet område ved hård vind. På trods af de manglende unger gav den alligevel en flot skuespilpræstation som såret/syg, da jeg rejste mig op for at gå hjemad, se bare her:
Fuglen krøb rundt på jorden med tilsyneladende brækkede vinger, mens den udgød nogle mærkelige lyde, jeg ikke har hørt før hos arten. Meningen er selvfølgelig at bortlede en opfattet trussels opmærksomhed fra reden eller ungerne. Selvom ingen af delene var til stede tog instinktet åbenbart over.
2 thoughts on “Flere flugtskud – og en hurtigløbende præstekrave”
Hej Johan
Jeg har lige været ved Trillen i dag, mest for at se blåhalsen, hvilket det dog ikke blev til og gik langs vandet tilbage til bilen. Så præcis samme adfærd med en præstekrave som spillede syg og løftet vinge, i ret høj fart væk fra vandhulet da jeg kom anmassende på stranden.
Interessant adfærd at overvære – ærgerligt det er uden unger i år.