I dag tilbragte jeg et par timer ved Torup Made, mest for at se om der snart skulle være basis for en morgentur, måske med skjul. Der var dog ingen vadere endnu, det er nok endnu for tidligt på året. Og dog, efter et par karakteristiske giyyy-lyde, fandt jeg efter nogen søgen dette lille par:
En enkelt(!) dobbeltbekkasin blev faktisk også set, men stillede ikke op til fotos. På vejen ned til den i forhold til tidligere år (og som det ses på billedet for oven) meget våde made, stod en gruppe blisgæs og rastede på en mark:
Der er kun en vej derned – så gæssene måtte passeres. Det fandt de sig ikke i:
Både sang- og knopsvaner besøger maden, hvor der flere steder er muligt at finde meterdybt vand, der giver god beskyttelse om natten. En ung knopsvane fløj forbi i det tiltagende grå og triste vejr:
Og en voksen udgave forlod Mjangmark (ses i baggrunden), overfløj maden i min retning og forsvandt nordpå:
Grågæs var der en del af og orker man at forcere krat, marker og mudder, kan de ofte ses i hundredevis ved Mjangdam, der ligger op ad maden. Jeg blev dog nær stien denne gang:
En ravn begyndte at brokke sig et godt stykke ude og viste sig at mobbe en rovfugl – i behørig afstand. Jeg kunne desværre ikke få dem begge med på et enkelt billede, så vi nøjes med rovfuglen:
Billedet er elendigt, men alligevel taget med – det er nemlig ikke nemt at få billeder af duehøge! Læg mærke til den kraftige robuste krop. Havde ravnen været med på billedet, ville man kunne se, at fuglen her er stor – meget større end spurvehøg, som duehøgen kan forveksles med. Ravne mobber begge arter, men duehøgen holder de sig bagved og med god afstand!
En enkelt sølvhejre fløj ind mens den udgød sine besynderlige gutturale lyde, men valgte desværre at slå sig ned meget lang væk fra min position:
Grundet Mjangdams bøvlede adgangsforhold undersøgte jeg efterfølgende muligheden for adgang vestfra i stedet – samt et par andre mulige fremtidige lokaliteter på Als. Dammens vestlige udløb ender faktisk i Lillehav ved Augustenborg, men først efter en længere smal og dyb snoet bæk – og jeg konkluderede, at det om muligt er endnu mere bøvlet at nå dammen ad den vej. Lillehav er til gengæld en fremtidig mulighed – der var i hvert fald rigeligt med taffel- og troldænder og gode adgangsforhold. Vestenden var frossen efter den kolde nat – en grågås gled 4-5 meter henad isen efter en hasarderet landing:
Taffelænderne sås i stort antal – og vil formentlig være noget nemmere at få gode fotos af – i forhold til mit nylige semi-flop i Gråsten. Måske en morgentur i blødt lys – i stedet for det her (taget fra bilen omkring kl 12, det vel nok værste tidspunkt at fotografere på):
