Det nye kamerahus har jeg efterhånden vænnet mig til – det er egentlig ret meget som det gamle i udseende og layout af diverse knapper – men med en autofokus, der er lysår bedre:
Nu er vi ved at være derhenne, hvor et kikset billede stort set altid skyldes ens egen manglende formåen og ikke fordi autofokus’en driller:
Førhen var man således typisk dobbelt udfordret: dels i forhold til at få fuglen i søgeren og dels efterfølgende at erhverve fokus – men nu er det faktisk mest det første, idet kameraet straks klistrer sig fast til fuglen, så snart den ses i søgeren. Der er stadig undtagelser, men de kan typisk imødekommes med præfokusering og øvelse.
Det hele skal dog ikke gå op i flugtskud: En tidlig morgen i ugens løb besøgte jeg igen Fredsmaj, der også i år huser flere par af ynglende gråstrubet lappedykker. Trods min ankomst ganske tidligt, var der allerede varmeflimmer i luften, som desværre gav alle billederne et lidt uldent udtryk:
Nogle ikke helt nyudklækkede ællinger af gråand var også på morgentur:
Der var en 4-5 par lappedykkere, men jeg så ingen unger til at begynde med. Men så efter lidt tid opdagede jeg en unge godt skjult på ryggen af en af forældrefuglene:
Den fik også kortvarigt lov at tage et par korte svømmeture:
Men ville hurtigt op til den vanlige trygge plads igen:
Deres meget karakteristiske skrig skulle jeg heller ikke snydes for. Det minder lidt om vandriksens hyl, men mere skingert og samtidig hæst:
Her i weekenden øvede jeg mig lidt mere i flugtskud ved Trillen. Vi starter dog med et par stationære fugle. Først en tornirisk, der blev ved med at vende tilbage til det samme nåletræ for at synge i naboens have. Så fandt jeg til sidst kameraet frem:
Og ved Trillen, var der udover mine “øve-svaler” også nogle ikke særligt gamle hvide vipstjerter, der rendte lidt forvirrede rundt i sandet og fortsat i ny og næ blev fordret af en af forældrefuglene:
Ungfuglene kan næsten se helt gule ud på brystet (ikke så udtalt her), men det bliver det nu ikke en gul vipstjert af. Læg også mærke til den gule mundvig, der klart indikerer helt ung fugl.
Herefter øvede jeg lidt mere med flugtskud. Der var dog ikke så meget lys af gøre godt med – noget der ellers er et krav med de påkrævede lynhurtige lukkertider:
Og et mere forneden af en af mange de flotte landsvaler ved Trillen i disse dage, fouragerende i aftenens sidste lys på jagt efter insekter. Jeg drømmer fortsat om et nærbillede af en svale lige før et insekt fanges. Der arbejdes videre på sagen!
Vi slutter med en gravand med konturerne af Høruphav i baggrunden. En noget mere langsommelig fugl, der i forhold til de hurtige svaler, tilsyneladende flyver i slowmotion og er dejlig nem af følge med kameraet:
Måske kan jeg nå en tur til Bundsø søndag. Jeg har en fornemmelse af, at de sorthalsede lappedykkere muligvis fortsat er at finde i søen – og hvem ved, måske også med afkom?